Fortuna skaber fodboldakademi

20. sep 2016

Fodboldakademi for kvinder i Dana Cup Sportscenter

Med udvidelse af Dana Cup Sportscenter er der mulighed for at give talentfulde kvindelige fodboldspiller en stor chance, og den mulighed arbejdes der ihærdigt på at udnytte.
- Vi har altid haft en drøm om at være med til at hæve kvaliteten i dansk kvindefodbold, og nu er drømmen måske ved at gå i opfyldelse. Det ser i hvert fald ud til, at det lykkes os at få skabt en fodboldskole - et akademi - hvor unge, talentfulde fodboldspillere kan pleje deres ambitioner!
Formanden for Fortuna Hjørring Jette Andersen har samlet fodboldtrænere og andre, alle med højeste kompetence inden for fodbold, om sig, og de er i gang med at fylde indhold på et elitekvindefodbold akademi.

Til huse i Dana Cup Sportscenter
- Jeg ser frem til, at det her højt kvalificerede team barsler med et endeligt koncept for det nye eliteakademi, og det er mit håb, at vi kan melde endeligt ud i løbet af ganske få uger, siger Jette Andersen.
- Det er udvidelsen af Dana Cup Sportscenter med en fløj, der rummer 14 fleksible dobbeltværelse og tre større enheder, som sætter skub i akademitankerne. Hidtil har vi ikke haft mulighed for at tilbyde de nødvendige faciliteter til at huse akademiets elever. Det får vi nu, og tanken er, at akademiet lejer sig ind hos Dana Cup Sportscenter.
Jette Andersen kan ikke gå mere detaljeret ind i planen om kvindefodboldakademi. Udviklingsgruppen skal have nødvendig ro til at gennemarbejde det hele og fremkomme med det helt rigtige tilbud til de unge ambitiøse piger, der vil satse på en fremtid med fodbold.

Flere piger på akademi
- Vi har set, hvorledes flere unge piger eksempelvis er taget på fodboldakademi i USA og så vendt tilbage til Fortuna for at spille. Nu vil vi selv være med til at give pigerne en god start på deres liv med elitefodbold, siger Jette Andersen.
- Jeg er overbevist om, at akademiet er positivt for udviklingen i Fortuna Hjørring, da vi selv frem over i endnu højere grad kan være leveringsdygtig i veludviklet talent!
For Jette Andersen og det nye akademi er det væsentligt at komme hurtigt i gang, så piger i såvel ind- som udland kan træffe beslutning om, hvor deres fodboldmæssige fremtid skal finde sted. Det er Fortunas opfattelse, at mange står på spring for at komme med i "produktionen på talentfabrikken" i Park Vendia i Hjørring.

 

Fortuna vrimler allerede med talent

Talent   Signe

Oven over til venstre er det Emma Snerle (U17-landsholdsspiller), Annica Schreiber (U19-landsholdsspiller), Laura Grøn (U17-landsholdsspiller),Line Grøn (U17-landsholdsspiller), Lise Dissing (U16-landsholdsspiller) og siddende Sandra Bjørn Jakobsen (U17-landsholdsspiller). Til højre er det Signe Bruun (U19-landsholddspiller).

to 17 arige har skrvet kontakt med landets forende kvindeklub 370 L
Her er det Fortunas cheftræner Brian Sørensen sammen med to af sine store talenter Caroline Møller, der har været på akademi i Florida og Laura Frank, der videreudvikler sit talent i Fortuna. Begge piger er på det danske U 19-landshold.
Nu skal akademiet føje flere til denne talent-serie!

 

 

Flere nyheder