Der skal mere tryk på

21. mar 2024

 

Joy Omewa har scoret mod FC Nordsjælland og jubler sammen med Anastasia Pobegaylo

En kamp mod Brøndby IF er altid et topopgør, men for Fortuna Hjørrings cheftræner i Gjensidige Kvindeliga gælder det først og fremmest om at spille godt fodbold. Det er også parolen, når Fortuna søndag kl. 15 løber på banen i Brøndby.

Seneste kamp i Gjensidige Kvindeliga hjemme mod FC Nordsjælland endte 2-2, og Fortuna tager en del med sig fra denne kamp.

-Jeg er ganske tilfreds med kampen mod FC Nordsjælland især med 2. halvleg. Vi spillede også pænt i 1. halvleg, men kunne godt have lagt mere tryk på. Det skal vi arbejde på at gøre i Brøndby, siger cheftræner Lene Terp.

Brøndby har altid vært en speciel modstander/konkurrent for Fortuna. Det er også tilfældet på søndag, men for cheftræneren og hendes trup drejer det sig altså om at spille godt fodbold.

Selv om Lene Terp endnu ønsker, at spille flere nye spillere ind på holdet, er hun mere end optimistisk med det hold, hun nu skal have med sig til Sjælland.

Netop nu indtager Brøndby førstepladsen i Gjensidige Kvindeliga. Sjællænderne har 31 points mod Fortunas 23 på fjerdepladsen. Mellem de to hold ligger HB Køge med 30 points og FC Nordsjælland med 28 points.

Fortuna har således ikke mulighed for avancement i weekenden, men tre points betyder en kærkommen reduktion af forskellen.

   

SE HER HVAD CHEFTRÆNEREN FORVENTER

AKTUEL STILLING

No ACF gallery field data found
Flere nyheder