Joy Omewa scorede to gange i første slutspilskamp mod FC Nordsjælland. ”lyner” hun igen på lørdag?
I Fortuna bliver der dagligt snakket om, hvordan liga-holdet kommer i gang med at score mål og gerne få hentet nogle af de mål, der godt kunne være scoret i de to første slutspilskampe. Intentionen. Lørdag, når Fortuna møder AGF på Nord Energi Arena i slutspillets 3. runde, skal det vise sig, om snakken veksles til realitet.
I de to første kampe mod FC Nordsjælland og Brøndby IF er det blevet til to uafgjorte resultater 2-2 og 0-0.
Når modstanderen lørdag AGF kommer til Hjørring er der lagt op til en varm modtagelse. AGF slog Fortuna ud af pokalturneringen, og det er nu et Fortunahold, der tørster efter revanche, som stiller op.
- Det bliver ikke en let opgave, men jeg synes at vores hold har bevæget sig i den kvalitetsmæssige rigtige opadgående retning, siger cheftræner Lene Terp.
- De fleste hold i ligaen er efter min mening blevet betydeligt bedre til at forsvare sig, og det giver udfordringer.
Vi skal lægge endnu mere energi i udviklingen. Og så skal ærgerrigheden i såvel duellerne som efter at vinde kampene skærpes.
Fortuna er på ligaens 4. plads 4 points foran AGF. I seneste runde slog AGF Kolding IF med 3-0, og Fortuna spillede 0-0 i Brøndby. Så der er lagt op til et spændende opgør lørdag kl. 15:00 på Nords Energi Arena
I pokalkampen, som Fortuna tabte 0-1, var der stort pres på AGF-målet.
STILLINGEN