Fortuna Hjørring

Det var koner og kærester - såkaldte "fodboldenker" - til fodboldspillere og ledere i Hjørring Frem der startede dameboldklubben Fortuna Hjørring.

Klubbens historie

På et møde hos Inger Lise Gram Nielsen "Pinne" fredag den 14. oktober 1966 blev en flok koner og kærester over en kop kaffe og en sort og hvidstribet "kagekone" enige om at indkalde til en stiftende generalforsamling for en fodboldklub. Generalforsamlingen blev afholdt fredag den 28. oktober i Hjørring Frems klubhus. Klubbens første navn blev "Frems Venner".De 5 initiativtagere blev valgt til bestyrelsen, der fik følgende sammensætning:Formand Inger Lise Gram Mikkelsen "Pinne", Næstformand Hanne Mortensen, Kasserer Gerda Larsen, Sekretær Inge Andersen, Bestyrelsesmedlem Kirsten Poulsen.

Hjørring Frems bestyrelse bevilgede overskuddet af et banko-spil til den nystartede forening. Beløbet kr. 1.104, - blev over-rakt af Hjørring Frems kasserer John Robert Larsen. Bestyrelsen gik derefter selv igang med at arrangere gavespil i forsamlingshuset Østergade 52, også kaldet "Røven".

Klubbens første sportslige tiltag var bordtennis, der vinteren over blev instrueret af Leif Brønnum. Andre i klubben holdt mere fast i det sociale og dannede en strikkeafdeling / strikke-klub, - denne strikkeklub eksisterer forøvrigt den dag i dag med de samme medlemmer 39 år senere.

I foråret 1967 blev håndbold startet op under VGU under ledelse af træner Jytte Hansen, og på et orienteringsmøde den 17. april var der 29 fremmødte piger. I 1968 begyndte man også at spille håndbold i JHF's regi under ledelse af træner Egon Hansen.

Hjørring Frem var i disse år inde i en rivende udvikling, og der var store omklædningsproblemer i det lille klubhus, og derfor slet ikke plads til damerne. Hjørring Frem gik derfor igang med en hårdt tiltrængt udvidelse af klubhuset, udelukkende for egne midler og ved brug af klubbens medlemmers frivillige arbejdskraft. Klubhuset stod færdigt i 1969.

Der blev for en kort årrække mere plads i klubhuset, og fodbolden startede langsomt op. I 1970 spillede det første hold under VGU, og pigerne havde de første par år lidt svært ved at finde trænere. Kjeld "Pinky" Jørgensen, Eigil Olsen, Freddy Hansen og Knud Jørgensen var navne fra den første tid.

I 1971 kom så damefodboldens gennembrud, da de danske damer vandt det uofficielle verdensmesterskab i fodbold for øjnene af 110.000 tilskuere på Aztec stadion i Mexico City.

I 1972 blev damefodbolden optaget i FIFA og dermed i DBU. Frems Venner besluttede sig til at være med fra starten, og til at varetage trænerjobbet overtalte man Hjørring Frems kasserer John Robert Larsen, der var ved at gennemgå DBUs træneruddannelse. "JR" lovede i første omgang at tage indendørssæsonen, indtil man kunne finde en anden, - det skulle senere vise sig at blive til ni år som førsteholdstræner i klubben.

Den første turnering under JBU var geografisk inddelt, og Frems Venner plaserede sig som nummer 1 og rykkede op i den nyoprettede Jyllandsserie. I 1974 skulle der spilles kvallifikation til de to nyoprettede divisioner Øst og Vest. Da der manglede tre kampe skulle Frems Venner møde de tre tophold, og alle kampe skulle vindes, for at man kunne få en omkamp om oprykningen, - og det blev de. Først Skive på hjemmebane 2 - 0, så AaB på udebane 1 - 0, og så Viborg på hjemembane 4 - 2.

Den altafgørende kvallifikationskamp blev spillet på neutral bane i Aars, og fik en dramatisk afgørelse. Efter den ordinære kamp og omkampen var stillingen 2 - 2, og man skulle ud i en straffesparkkonkurrence. Frems Venner brændte de to første og Skive scorede på de to første. Efter en kortere afbrydelse af konkurrencen og diskussioner om, hvem der måtte være på banen, og hvem der ikke måtte, blev konkurrencen genoptaget. Skive brændte de tre sidste og Frems Venner scorede på de tre sidste spark, og Frems Venner var dermed i divisionen.

I 1977 var Hjørring Frem blevet Hjørrings største fodboldklub, og klubhuset var igen alt for lille. Hjørring Kommune ville have klubben flyttet ud til et nyt anlæg, hvilket man også var tilfredse med. Fra det nuværende klubhus med tre baner skulle man nu have et større klubhus med 2 lysanlæg og 6 baner. Efter en sparerunde i byrådet kom der imidlertid en melding om, at der nu kun blev 4 baner og kun ét lysanlæg på det nye anlæg. Så begyndte problemerne. Der var ingen tvivl om, at der havde været store pladsproblemer, og for damernes vedkommende var det et spørgsmål om at være sikre på at være i klubhuset og på banerne. Resultatet blev, at Frems Venner tog navneforandring til Fortuna Hjørring og blev på det gamle anlæg, og herrerne flyttede alene ud til det nye anlæg.

Efter 9 sæsoner som træner stoppede John Robert Larsen efter sæsonen 1981, og startede i 1982 ungdomsturneringen Dana Cup op. Den skulle senere vise sig at blive en af verdens største ungdomsturneringer med deltagelse af 800 hold fra hele verden. John Robert Larsen måtte allerede pr. 1. januar 1984 sige sit job op, for at arbejde fuldtids med Dana Cup, og kort efter ansatte han Jette Andersen som økonomisekretær, - der er idag 5 fuldtidsansatte og 2 deltidsansatte i Dana Cup. De første frivillige ledere var Eigil Olsen, Arne Slotved, Niels Christiansen, Jens "Pii" Larsen, Margit Christensen, samt Rie og Jørgen Dahl.

Lokalsamfundet:

I lokalsamfundet har Fortuna Hjørring ført en meget blandet tilværelse.

Fortuna har bl. a. måttet tage konsekvenserne af at være politisk kastebold i forbindelse med Dana Cup.

Det har ikke altid været nemt år efter år, at fordoble byens indbyggerantal ved at hente 20 - 24.000 turister til byen, og derved samtidig at skaffe indtægter til over 30 andre fodbold-klubber i området. Heller ikke de mange danske mesterskaber og sejre i landspokalturneringen har altid været af det gode.

På en gang bliver klubben berømmet og hædret af både Byråd Handelstandsforening og Erhvervsråd, men samtidig kniber det gevaldigt med opbakningen.

Fortuna er mange gange løbet direkte ind i jantelovens hæslige fjæs.

Fortuna Hjørring er først og fremmest en yderst socialt indstillet forening hvor der er plads til alle, uanset race, religion, politisk observans, og økonomisk formåen.

At klubben så samtidig driver en betalt afdeling for fodbold viser bare, at Fortuna har formået at få bredde og elite til at køre sammen, man har vist at de to sider bare hører sammen, og ikke kan undvære hinanden.

Højdepunkter

Efter en del sølvmedaljer vandt Fortuna Hjørring i 1994 sit første danske mesterskab med træner Ove Christensen, der i sin tid kom til klubben fra Børglum / Vrås Serie 3. Efter danmarksmesterskabet blev Ove Christensen købt fri af Viborg FF, som manglede en superligatræner i. Det blev også til dannmarksmesterskaber i 1995 og 1996, under ledelse af Steen Andersen. I 1999 med Jacob Nørgaard, i 2002 med Steen Refsgaard, i 2009 og 2010 med Flemming Nielsen som træner i 2014 og 2016 med Brian Sørensen som træner og igen i 2018 med Carrie Kveton som cheftræner og Peter Enevoldsen, som hendes assistent. Seneste danske mesterskab kom i hus i 2020, med Niclas Hougaard Hansen som cheftræner

Fortuna Hjørrings Danske mesterskaber 1994 - 1995 -1996 - 1999 - 2002 - 2009 - 2010 - 2014 - 2016 - 2018 - 2020

Fortuna Hjørring blev landspokalvindere i 1995 - 1996 - 2000 - 2001 - 2002 - 2005 - 2008 - 2016 - 2019 - 2022

Fortuna Hjørring har således vundet "The double" fire gange, nemlig i 1995 - 1996 - 2002 og 2016.

Fortuna Hjørring vandt det nordiske mesterskab i 1995 og 1996, og er den eneste danske klub, der har vundet det Nordiske Mesterskab.

I år 2002 afviklede UEFA det første europæiske mesterskab i damefodbold, og det Nordiske Mesterskab blev derfor nedlagt. I 2003 deltog 35 nationers mesterhold i "UEFA Womens Cup", og Fortuna Hjørring spillede sig frem til finalen, hvor det dog blev til et nederlag til svenske Umeå IK.

Fortuna Hjørring slog dermed yderligere en rekord, nemlig at være det første danske hold overhovedet, der nåede frem til en finale i en europæisk turnering.