Unge Signe Søndergaard kom på banen 20 minutter før ti og viste spil, der borger for en positiv fremtid. Foto Mikkel Johansen
Næsten som i ”gamle dage”. Fornemt fodbold og spænding til det sidste. Brøndby Stadion søndag eftermiddag og så sluttede opgøret med to store 0’er.
Tidligere var det Brøndby og Fortuna der kæmpede om guld og sølv. I de seneste år har HB Køge blandet sig, men nu var det så igen et opgør den gode gamle slags.
Begge hold kan med god samvittighed føle, at de skulle have haft de 3 points, men det var nok ganske retfærdigt, at kampen endte 0-0.
Set med Fortuna-øjne burde sejren dog være havnet i Vendsyssel. Første halvleg blev rundet af med en serie nærgående Fortuna-forsøg og Fortunas Tiia Peltonen burde have fået et straffespark, da hun i bestræbelserne i et nå i mål med hovedet blev bremset af et meget højt løftet Brøndby-ben. Men dette farlige spil fremkaldte ingen reaktion hos kampens dommer.
I anden halvleg fortsatte Fortuna med et livligt og pågående spil. De grønblusede var flere gange tæt på scoring, men en enormt velspillende Ann-Kathrin Differ i Brøndby-målet havde en serie fantasiredninger.
Brøndby nærmede sig også et par gange Fortuna-målet, hvor den rumænske landsholdsmålmand Andreea Paraluta med fornemme indgreb demonstrerede, hvorfor hun har pladsen på sit hjemlands nationale hold.
Med rutinerede spillere som Florentina Olar og Janelle Cordia kunne Fortunas forsvarsmur skabe en tryghedsfølelse, og i angrebet forsøgte de yngre spillere at bane sig vej til målet. De er meget tæt på nu.
Med 0-0 mod Brøndby og 2-2 mod FC Nordsjælland er Fortuna godt i gang med slutspillet.
Søndagens spil var en ren fornøjelse. Det er spil, der kan lokke tilskuere til kamp. Så der venter tilskuerne til kampen mod AGF på Nord Energi Arena på lørdag kl. 13 en fodboldoplevelse.
Brøndby IF-Fortuna i tal
Resultat 0-0
Udskiftninger
Brøndby
62 min. ind Louise Borbye og Louise Winter uind Celine Nergaard og Dajan Hashemino ud
85 min. ind Jennifer Einlykke ud Natalia Wrobel.
Fortuna
71 min. ind Signe Søndergaard ud Lily Farkas
81 min. Ind Josefine Valvik ud Mathilde Carstens