Fortuna Hjørring forsvarer førstepladsen
-Vi har placeret os fint og lagt spillet på et godt niveau, og nu er det vigtigt, at vi holder fast på dette niveau, siger cheftræner Brian Sørensen.
Hjemmekampen på Bredbånd Nord Arena mod Skovbakken fredag den 29. april kl. 19 har stor betydning. Det er den første i en serie på tre meget vigtige kampe, som simpelthen skal vindes!
- Vi er godt rustet til denne kamp. Alle spillere er til rådighed og efter sejre i slutspillets tre første kampe, 27 points og en målscore på +12 er pigerne top-motiveret.
Men vi ved også, at Skovbakken er en alvorlig modstander. Der er ingen tvivl om, at århusianerne er tændt oven på resultatet i seneste runde, hvor de spillede 1-1 mod Koldings Q.
Fortuna SKAL komme fint fra start for at slutte med et godt resultat, der holder hjørringenserne på førstepladsen.
De to næste kampe ude mod Brøndby den 5. maj og ude mod Kolding Q den 8. maj er alvorlige opgaver!
Der er ikke plads til at miste points.