Værdig afsked med sæson og trænerduo

05. jun 2022

Med et 1-0-resultat i Køge sagde Fortunas hold i Gjensidige Kvindeliga farvel til en mere end godkendt sæson og farvel til trænerduen, cheftræner Brian Sørensen og assistenttræner Stephen Neligan, der følges ad til Liverpool-klubben Everton og træder til for at lede klubben i det engelske kvindeligaarbejde. Det blev en værdig afsted med sæson og trænerduoen.

I slutkampen i Køge leverede et helt hold en fornem indsats. Alle præsterede, og der skulle ikke have været meget medgang for at holdet havde fået points.

I en første halvleg demonstrerede begge hold, at de er toppen af dansk kvindefodbold. Der blev leveret smukt og klog fodbold, som man kunne glæde sig over, selv om der ikke blev scoret. Der var ikke tvivl om at det var guld- og sølvholdene, der mødtes.

Efter pausen fortsatte begge hold stilen, så de tilskuerne fik en kæmpeoplevelse. Og så var der tilskuerrekord. Over halvdelen af de godt 4000 pladser på Capelli Sport Stadion var besat.

Tilskuertallet er fornemt, og man skal helt tilbage i Fortunas første storhedstid for at finde noget lignende, ja, endda mere imponerende. Den 5. november 1989 var der 5036 tilskuer til topkampen i ligaen, mod Hjortshøj-Egå på Hjørring Stadion.

Det kunne være interessant at nå lignende højder for kvindefodbold i de kommende år.

For de mange tilskuere var oplevelsen stor, selv om man skulle vente 52 minutter på scoringen. Det var HB Køges topscorer Cecilie Fløe, der ganske elegant og med stor energi bane sig vej til scoringen.

HB Køge kørte gennem sæsonen uden nederlag, mens Fortuna har haft et par blackout. Det gør forskellen. Men du skal forberedelserne til den kommende sæson i gang. Der er ikke tvivl om, at HB Køges skalp er blevet ekstra interessant.

Fortuna har grund til at være tilfreds med sæsonen. Først vandt holdet landspokalturneringen, så fulgte sølvet og nu står man over for deltagelse i UEFA Womens Champions League, der begynder i august.

I løbet af den kommende uge præsenterer Fortuna ny cheftræner og assistent.

No ACF gallery field data found
Flere nyheder