Fortuna forlænger med tre spillere
Fortuna kan med stor glæde fortælle at de har forlænget samarbejdet med endnu tre spillere.
De tre spillere er:
Midtbane spiller Sine Hovesen:
Sine Hovesen er med sine 27 år en af de rutinerede spillere i Fortunas ellers meget unge truppe. Sine en med hendes gode overblik, stærke tekniske niveau og gode spark en vigtig spiller for Fortuna.
Om sin forlængelse siger Sine: ”Da jeg her i foråret har haft en skade der har holdt mig ude i næste alle kampene, er jeg nu ved at være klar til at spille igen. Og jeg synes også det er vigtigt for holdet at bibeholde lidt rutine i truppen.”
Angriber Amalie Vangsgaard:
Amalie Vangsgaard er med hende 18 år en af de unge i truppen. Amalie er en høj og stærk angriber der er god at spille op på, en god ”målnæse” og med en god teknik.
Om sin forlængelse siger Amalie: ”Jeg har valgt at forlænge min kontrakt fordi, at Fortuna er en god klub at være i. I Fortuna er der alle muligheder for, at udvikle sig som spiller og det er fedt. Fortuna er i sig selv et godt sted at være og det bidrager alle menneskerne omkring holdet og hele klubben til.”
Målmand Maria Christensen:
Maria Christensen er 19 år og har sin unge alder spillet mange vigtige kampe for Fortuna. Maria er en målmand, med meget lyd, hun har en jernvilje og en sikker sidste skanse for Fortuna.
Om sin forlængelse siger Maria: ”Jeg har valgt at forlænge med Fortuna fordi det er en klub med store ambitioner! Det er den klub i Danmark, som har det bedste træningsmiljø og så er det bare Danmarks bedste klub!”