Ungdomskontrakt til Mille fra Pandrup

19. dec 2023

       Mille Kjærgaard Thomsen bekræfter sin kontrakt overfor Head of Coaching  Nikolaj Dorff Kristensen

Den blot 15-årige Mille Kjærsgaard Thomsen fra Pandrup, har underskrevet sin første kontrakt med Fortuna Hjørring. Mille skiftede i 2022 fra Jetsmark IF til Fortuna. Via sin flotte udvikling og enorme dedikation, belønnes hun nu med en 3-årig kontrakt.

Fra sommeren 2024 bliver hun i øvrigt en del af Dana Cup Academy, så hun får muligheden for at fokusere fuldt ud på fodbolden, mens hun tager en ungdomsuddannelse.

Mille er meget glad for sin første kontrakt med Fortuna.

- Jeg er utrolig spændt hvordan det nu udvikler sig og stolt over at skrive under på min første kontrakt med Fortuna.

Jeg er virkelig glad for at få muligheden for at forfølge mine fodbolddrømme. Jeg er jeg helt sikker på, at Fortuna er det rette sted at være.

- Det er fedt at blive anerkendt for mit hårde arbejde på træningsbanen og til kamp.

Derudover er det en milepæl og samtidig en drøm der går i opfyldelse for mig. Forhåbentlig markerer kontrakten kun en start, på en spændende rejse for mig, fortæller Mille.

Klubbens Head of Coaching, Nikolaj Dorff Kristensen er begejstret for at belønne Mille med en kontrakt.

-Mille er først og fremmest en meget alsidig spiller med en rigtig god fysisk. Hun er rigtig dygtig til at bryde linjer, og så er hun boldfast med en rigtig fin grundteknik.

Mille har udviklet sig enormt gennem det sidste år, hvor hun især har flyttet sig omkring fysikken. Hun er en fighter, med en fremragende indstilling.

Mille har ikke kun taget store skridt i sin fysiske udvikling. Hun har også lagt på, spillemæssigt og taktisk, ligesom hendes mindset er rigtig godt. Hun besidder desuden de menneskelige kvaliteter som Fortuna kigger efter. Blandt andet derfor har vi valgt at belønne hende med en kontrakt.

I efteråret har Mille Kjærsgaard Thomsen yderligere taget skridtet i transition, op på vores U19 hold, hvor hun bare har løftet sit niveau og sine præstationer løbende. Vi er overbeviste om, at Mille kan flytte sig endnu mere i de kommende år, og det glæder vi os til at følge, fortæller Nikolaj Dorff Kristensen.

Mille Kjærsgaard Thomsen har både sine drømme og ambitioner på plads.

- Jeg ser frem til tre gode år i Fortuna, hvor jeg vil fokusere på at udvikle mig både som fodboldspiller og person.

På kort sigt, ser jeg frem til at flytte til Hjørring og blive en del af Dana Cup Academy, når jeg skal starte på gymnasiet i Hjørring efter sommerferien.

Det kommer til at betyde mere tid til træning, restitution og til at være lidt social med venner.

Jeg satser desuden på at kunne beholde min plads i U19 truppen, for det har givet mig rigtig meget at være med der, især på tempoet og fysikken. På den lange bane håber jeg at kunne komme i betragtning til Kvindeliga-holdet, og være med til at understøtte klubbens mål om at være blandt de bedste i Danmark, slutter Mille Kjærsgaard Thomsen.

No ACF gallery field data found
Flere nyheder