Alt spillet blev styret af Fortuna, da det lørdag eftermiddag gik løs i Ballerup Idrætspark. Alligevel var de danske mestre fra Hjørring mere end heldige med at bjærge det ene point. Et BSF-hold -trængt i bund - formåede at spille sig fri af flere farlige episoder, og så udnyttede holdet chancerne fuldt ud. Det blev kun til en chance i hele kampen, og den sørgede Amalie Thestrup for at score på i kampens 57. minut.
Længe så det ud til, at hjemmeholdets mål skulle blive kampens eneste, men så syv minutter inden ordinær spilletids ophør fik en af Fortunas landsholdsspillere, Karen Holmgaard, udlignet til kampens slutresultatet 1-1. En lidt trist start på sæsonen i 3F-ligaen 2018-19, hvor et dansk mesterskab skal fosvares,
Fortuna var klar over, at BSF kunne blive en vanskelig opgave, men så vanskeligt, som det blev tilfældet, var der ingen, der havde regnet med.
Bortset fra 5 minutter i kampens start og 5 minutter i starten af 2. halvleg stod der Fortuna på alt.
Der blev spillet nydeligt, men når det kom til noget, der skulle være afslutninger virkede Fortunaspillere energitomme.
Der blev spillet frem til en hel del fine chancer, og bolden var da også flere gange på vej mod stregen i BSF-målet, men ind kom den ikke,
Det var nærmest chokerende, da BSF så bragte sig foran på et arbejdsmål sat ind af BSF’s bedste Amalie Thestrup.
Med over en halv time tilbage skulle der være god tid for F0ortuna til at komme igen. Men tiden løb, og efterhånden kunne man frygte, at det blev til et nederlag til mestrene.
Så var det at Karen Holmgaard slog til, scorede sikrede uafgjort, så Fortuna undgik den totale fiasko.
Nu kom holdet fra turneringsstart med et point, og så skal man lige gøre klar til at komme på banen på tirsdag aften mod Thy Thisted på Nord Energi Arena i Hjørring. Kampen fløjtes op kl. 18:30, og så skal der gerne høstes fuldt udbytte.