Tre points reddet i sidste minut

12. maj 2024

Janelle Cordia dribler sig fri af to Kolding-spillere. Hun blev senere udpeget som kampens bedste Fortuna-spiller.

 

 

Fortuna sikrede sig tre points i det altafgørende opgør mod Kolding IF i Gjensidige Kvindeliga, men kampen skulle helt frem til overtid og til et dømt straffespark, inden  den beskedne 1-0-sejr var en kendsgerning.

Efter forrige weekend, hvor Fortuna deltog i et målorgie – 5-3 over AGF i Århus – havde man sat næsen op efter noget mere end det, der blev virkeligheden på Nord Energi Arena søndag.

Fortuna startede ganske pænt med det kendte elegante kombinationsspil. Men efterhånden virkede det meget ineffektivt.

Kolding IF var kommet til Hjørring for at hente ét point. Der blev dannet en effektiv mur på Koldings banehalvdel, og Fortuna formåede ikke at vælte muren endsige snige sig uden om den.

Florentina Olar gik foran og øste af si enorme rutine. Det hjalp med til sejren.

Selv om man kunne glæde sig over Fortunas bestræbelser for at komme frem til mål, blev det en lettere kedelig oplevelse.

Med et yderst passivt næsten destruktivt Kolding-spil blev det en kamp af den slags der langt fra kan skabe interesse for kvindefodbold.

Fortuna tilspillede sig et par gode chancer, men en positiv afslutning udeblev. På modsatte. banehalvdel havde Fortunas målvogter, Andreea Paraluta en meget stille dag.

Kolding tilspillede sig så godt som ingen chancer.

 

Og man var så småt ved at forlade stadion, da kampens dommer  Benjamin Seferovic annoncerede 4 ekstra minutter.

Fortuna satte ekstra pres på og med halvandet minut tilbage blev der dømt straffe for hands.

En iskold finne, landsholdsspilleren Tiia Peltonen, placerede bolden perfekt i Kolding-målet, og de 3 points var in hus.

Målet og den efterfølgende jubel var kampens højdepunkt.

Janelle Cordia blev udpeget som kampens bedste Fortuna-spiller.

Fortunas næste ligakamp er på udebane mod FC Nordsjælland lørdag den 25. maj kl. 15:30.

Kampfakta

Resultat 1-0

Pausestillingen 0-0

90. min. 0-1 Tiia Peltonen straffespark

269 tilskuere

Tiia Peltonen har scoret sejrsmålet og omringes af holdkammeraterne i en større jubel.

 

Udskiftninger

Fortuna

46 min. ind Josefin Valvik ud Mathilde Carsten 67 min. ind Ida Nyholm Sort ud Joy Omewa, 83 min. ind Veronika Sæthre ud Anatasiya Pablahalla, 84 min. ind Signe Søndergaard ud Lilly Anna Farkas.

Kolding IF

50 min. ind Ida Olsen ud Freya Winther, 66 ind Ida Skovbo og Mille Knudsen Larsen ud Sara Amby Christensen og Emma Veletanic, 81  min. ind Sille Fuhlendorff ud Julie Tenfjord Sørensen,

Gult kort Joy Omewa, Fortuna.

Dommer Benjamin Seferovic.

Linjedommere Fie Bruun og Troels Christensen, 4. dommer Jakob Stausgaard Kobberrød

 

Med dagens resultat bevarede

Fortuna sin 4. plads, og der er nu -

efter weekendens øvrige resultater -

ved at være trængsel i toppen.

 

HER TRÆNER OG SPILLERES KOMMENTAR EFTER KAMPEN

 

 

 

No ACF gallery field data found
Flere nyheder