Toppen tørner sammen

27. sep 2018
Klar Karen Holmgaard 37J4724
Så står vi lige over for sæsonens første topopgør. Lørdag kl. 14 mødes Brøndby og Fortuna på Nord Energi Arena. Her vil Fortuna kæmpe for at kunne bevare sit mesterskab, og Brøndby går på banen for at hente guldet tilbage til København. Selv om det er tidligt på sæsonen, og der er en række kampe - såvel indbyrdes som mod andre ligahold tilbage, inden mesterskabsduellen er afgjort først på sommeren 2019, er der spænding om dette første topopgør.
- Det er jo første møde i denne sæson mellem de seneste mange års mestre, og det er altid tætte kampe når de to hold mødes. Dagsformen er som regel meget afgørende for kampens udfald, siger assistenttræner Peter Enevoldsen.
- Brøndby ser lidt stærkere ud i denne sæson end de var i foråret, hvor de tabte begge kampe til Fortuna.
Begge hold var ude i hårde Champions League-kampe i onsdags, så det bliver spændende at se, hvem der har flest kræfter til denne kamp. Jeg synes, at vi spillede en god 2. halvleg mod Fiorentina, og vi kom frem til de chancer man kan forvente i en tæt kamp, så jeg håber, at vi kan forsætte i samme spor.
Og så skal der jo gerne, igen komme mange tilskuere, der bakker pigerne op. Vi får garanteret et brag af en kamp.
Brøndby har været suveræn i ligaen, hvor det er blevet til maksimum points - 15 stk. - men Fortuna er dog godt med. En sæsonstart med uafgjort mod BSF i Ballerup betyder dog, at der skal hentes en sejr for at førstepladsen igen ligger i Hjørring.
 
No ACF gallery field data found
Flere nyheder