Fortuna møder OB ude og hjemme
Fortuna Hjørrings 3F-ligahold skal i ilden to gange i Påsken og det er i landspokalturneringen. Allerede Skærtorsdag kl. 15 tørner Fortuna-holdet, efter at have sluttet ligaens grundspil på førstepladsen, ud mod OB på kunstgræs i Ådalen i Odense. Og så går det løs igen 2. påskedag med returkamp på Bredbånd Nord Arena i Hjørring. - OB er et godt hold, som jeg har meget stor respekt for, og det har spillerne også. Vi skal godt fra start, og så satse på at være spilstyrende kampen igennem. Der er ikke plads til at slappe af, siger cheftræner Brian Sørensen. - En god indsats og et godt resultatet i Odense betyder meget forud for hjemmekampen 2. påskedag. Efter at have sluttet ligaens grundspil på førstepladsen ser Fortuna Hjørring frem til såvel ligaens slutspil som pokalturneringen. Man er meget forsigtig med at udtale sig om, hvordan det vil gå, men i klubben ser man da gerne, at holdet kæmper sig igennem til The Double.