To ”gamle” rivaler mødes

06. jun 2024

Det er to konstant rivaliserende hold, der mødes på Nordenergi Arena lørdag kl. 15.

I flere år har toppen i dansk kvindefodbold været besat af Brøndby IF og Fortuna.

I år har Brøndby lagt klar afstand til Fortuna. Sjællænderne ligger på ligaens 2. plads med 42 points, men Fortuna er nr. 4 med 35 points.

Denne pointforskel skal man ikke lade sig narre af. Såvel Fortuna som Brøndby har løbende lagt på her i forårets slutspil, og lørdag er det to meget jævnbyrdige hold, der mødes. kampens resultat bliver.

Parat efter skader

I seneste spillerunde, hvor Fortuna tabte 1-0 til  FC Nordsjælland var det op ad bakke. Fortuna måtte undvære to spillere Joy Omewa og Janelle Cordia, som begge var skadet.

Samtidig oplever man en stadig mere udtalt intensitet fra japanske Shiho Matsubara, der opererer stabilt fra midterbanen.

Efter en lidt længere turneringspause er de to tilbage. Så der er ikke tvivl om, at Fortuna stiller med et topmotiveret hold.

Altid gode mod Brøndby

Fortunas cheftræner, Lene Terp, er bevidst om, at også lørdagens modstander er toptunet.

-Jeg synes, at vi altid har spillet gode kampe mod Brøndby og det satser vi på, også at gøre lørdag, siger Lene Terp.

-Vi går efter at vinde de to sidste kampe. Først er det altså med Brøndby som modstander, og så slutter vi turnering på udebane mod HB Køge.

Lene Terp har en stærk tro på, at hendes hold leverer varen lørdag og igen lørdag den 15. på Capelli Sport Stadion i Køge.

Optakt i byen og på banen

I optakten til lørdagens kamp mod Brøndby IF er der overrækkelse af blomster til to jubilarer.  Tiia Peltonen og Ashley Riefner har begge spillet 50 kampe på Fortunas liga-hold.

Fortunas elitepiger har torsdag været på besøg hos dagens kampsponsor Metropol i Hjørring, hvor der er uddelt billetter, som Metropol har betalt!

DER KAN STDIG HENTES BILLET HER

Koden til fribillet er: Metropol

Flere nyheder