To 17-årige har skrvet kontakt med landets førende kvindeklub
Der satses nu for alvor på pleje og udvikling af talentet i Fortuna Hjørring. Der er netop tegnet kontrakt med to af de unge spillere, der for alvor slog igennem i 2015 og 2016.
De 17-årige Laura Frank og Caroline Møller Hansen fortsætter i Fortuna-truppen, når det igen går løse i en ny liga-turnering og i Womens Champions League i efteråret.
Laura Frank debuterede i Fortunas midterforsvar den 30. september 2015, og hun har efterhånden spillet 25 ligakampe.
Laura indledte sin fodboldkarriere på Hobro-egnen i Vh08, og fandt frem til Fortuna i Hjørring via Team Viborg.
Caroline startede i hjembyen hos Hobro IK, havde en tur til Skovbakken og et år på IMG Academy i Florida, inden hun fandt til Hjørring og debuterede i angrebet på Fortunas ligahold den 12. marts 2016.
Det er en superlykkelig cheftræner, Brian Sørensen, der nu får de to store talenter at arbejde med og føre frem til endnu større resultater.
I Fortunas formandsstol, glæder det Jette Andersen, at det nu for alvor begynder at vise sig, at Fortuna Hjørring vil satse på talentudviklingen.
- Det bliver dejligt, når vi stiller med et liga-hold, der har en stor del spillere, som vi selv har sat i gang, og som udvikles yderligere, når de skal spille sammen med store, rutinerede holdkammerater fra bl.a. udlandet.
Vi skal satse på et fornuftigt mix af danske og udenlandske spillere, som kan være med til at løfte kvaliteten i dansk kvindefodbold, siger Jette Andersen.
Nu er satsningen i gang, og der kan i de kommende år ventes yderligere tiltag i den retning, så Fortuna Hjørring også bevæger sig endnu højere op i europæisk kvindefodbold.