Sofie Lundgaard stiller op for Liverpool!

10. jan 2023

Sofie Lundgaard stiller op for Liverpool!

100 Kampe på Fortunas ligahold har rustet 20-årige Sofie Lundgaard til en karriere i den engelske liga. Sofie har underskrevet en 2 ½ -årig kontrakt med storklubben Liverpool FC.

Sofie Lundgaard rejste til Liverpool for en uge siden, og er i fuld gang med træningen.

  • De er så rare her ovre. Jeg har fået en fantastisk modtagelse, og en fin lejlighed stod klar til indflytning. Det tyder på, at jeg får en ideel fodboldtilværelse, siger Sofie Lundgaard.

Liverpool er fodboldmæssigt ved at være en ren dansker by. Inden Sofie Lundgaard landede var der allerede en tidligere Fortuna-gruppe.

I den anden Liverpool-klub, Everton, er Fortunas tidligere cheftræner i toppen, og med sig har han tvillingerne Sara og Karen Holmgaard.

  • Jeg har snakket med Sara og Karen. Det er en dejlig følelse, at der er folk som jeg kender her ovre, siger Sofie Lundgaard.

Sportschef Jakob Borup kom med Fortunas blomster, da Sofie blev takket for sine 100 kampe.

Inden Sofie rejste til Liverpool, nåede hun – i seneste sæsonafslutningskamp -at blive hyldet for 100 kampe på Fortunas ligahold.

Sofie Lundgaard debuterede på Fortunas ligahold i februar 2019, og hun kom altså på banen i 100 kampe inden det blev til et farvel.

Nu er hun så havnet i en decideret topklub. Liverpool FC kvindefodbold er udsprunget fra Newton LFC, der blev grundlagt i 1989. I 1991 blev den til Knowsley LFC, og siden 1994 har det været Liverpool FC.

Liverpool FC skal spille i weekenden.

Om Sofie Lundgaard er på banen her, ved hun endnu ikke. Hun venter i spænding på, at holdet offentliggøres. Hun er i hvert fald klar til at gå i kamp.

No ACF gallery field data found
Flere nyheder