AaB - Fortuna Hjørring 1-3 (0-0)
Fredagens kamp mod AaB blev så svær som forventet. AaB havde stor ære af kampen og gav på intet tidspunkt op.
Vi starter bedst. Allerede efter 4 minutters spil har Laura G en stor chance, men forsøget blev reddet af deres målmand. Caroline Møller testede deres træværk 2 gange med 2 minutters mellemrum. Desværre holdt det og vi fik ikke udnyttet returen. Ca. halvvejs i halvlegen kommer de bedre med. I hele 1. halvleg spiller vi for langsomt og havde slet ikke skarphed i pasningerne og da halvdelen af halvlegen er gået begynder vi også at tabe duellerne og de ligger et fornuftigt pres, så der blev talt med MEGET store bogstaver i pausen. Det hjalp.
I anden halvleg kommer vi til at spille hurtigere og mere sikkert og det var opskriften for vi var bedst igennem de sidste 45 min. Og vi får en god start. 2 minutter spillet tager Annica chancen fra kanten af feltet. Bolden bliver snittet af en AaB spiller og ender bag målmanden. Og ca halvvejs sætter vi tempo igen. Bolden ender hos Annica der tager et træk og slår bolden bagerst i feltet hvor Laura dukker op og sparker os foran 0-2. Det giver ro på, men med 20 minutter igen har vi ikke aftalerne helt på plads og de kan reducere. Spændingen er tilbage i kampen og de sidste 15 minutter bliver lidt febrilske. De satser voldsomt og vi sparker lidt for meget bolden væk i blinde, men med mange AaB spillere fremme giver det chancer i den anden ende. Kort før slutfløjt får vi spillet Olivia på deres banehalvdel. Hun vender og slår en fantastisk bold til Caroline C der spiller Beermann helt fri foran mål og hun sparker os på 1-3 og 3 point.
Som skrevet var det en svær kamp, selvom vi i store dele af kampen var bedst. Men vi så enormt trætte ud. Caroline Møller havde været til U19 samling hele ugen og hun havde tunge ben og der var flere der var tømt for energi relativt tidligt i kampen. Det gjorde vi ind imellem tog nogle forkerte beslutninger og det gav AaB mulighed for at lave omstillinger imod os og det var de gode til, for mange gange var der optræk til fare i vores felt. Emilie og Laura Frank havde nok at se til, specielt i slutningen af første halvleg, men de tog virkelig kampen op for at holde nullet og blev fortjent kåret til kampens fighter og spiller.
Så en fortjent sejr, men som skrevet efter Skovbakken kampen, synes jeg stadig vi mangler at se os folde os helt ud. Den kamp glæder jeg mig til, men indtil da vil jeg glæde mig over en sejr over AaB