Sanni tager et år mere

27. apr 2019

red 37J2954Sanni

Fortuna har forlænger kontrakten med den finske landsholdsspiller
De nuværende danske mestre har netop lavet en kontraktforlængelse på et år med den finske landsholdsspiller Sanni Franssi.
- Vi har allerede haft stor glæde af Sanni Franssi, der med sin meget offensive spillestil i den grad er med til at hæve kvaliteten på vore hold, og det er herligt, at hun vil være med endnu et på siger klubbens kommende sportschef Peter Enevoldsen.
- Jeg er ikke i tvivl om, at Fortuna også det næste år vil få stor glæde af Sanni. Hun kom til os for otte måneder siden, og trådte ind direkte i en meget afgørende rolle i ligakampene. Hun er en konstant uro for modstanderne, og hun er en spiller, der kommer til at score endnu flere mål for Fortuna. Indtil nu har hun scoret ti mål for holdet.
Hjemme i Finland har Sanni hentet flere nationale mesterskaber, og hun er fast på det finske landshold, ligesom hun har en række ungdomslandskampe bag sig. Den finske landstræner vil mange år frem i tiden have brug for at hente Sanni hjem til de internationale opgør.RED 37J4295 portraet
Og i Fortuna har man stor glæde af hendes internationale erfaring fra klubber i Schweiz og Italien.
Forleden forlængede Fortuna kontrakten med stortalentet Emma Snerle, så det er en glad og tilfreds Peter Enevoldsen, der er i fuld gang med at klargøre en trup til den kommende sæson, der foruden ligakampe rummer kampe i UEFA Womens Champions League.
Han står over for flere store opgaver, når han skal skabe en harmonisk ligatrup, som kan være med til at føre Fortuna frem i såvel nationale som internationale opgør.

No ACF gallery field data found
Flere nyheder