Camilla Kur scorede kampens enlige mål, da Fortuna slog bundholdet Sundby med 1-0 på Nord Energi Arena lørdag eftermiddag.
Hun tog dermed en pæn og værdig afsked med Fortuna.
Det var et typisk Kur-mål – opfanget i feltet og sikkert ekspederet i mål. Et pænt farvel til klubben og holdkammeraterne gennem de seneste år.
Det var kun spillet 3 minutter, da bolden havnede i Sundbymålet og så blev resten af kampen noget af en ørkenvandring uden oasebesøg.
Det var Fortuna, der sad på spillet, men det kneb gevaldigt med effektiviteten. Et par gange kom det frem til noget, der lignede afslutninger, men lige netop det allersidste manglede.
Et par afleveringer på tværs af målet blev ikke opfanget og et par skud mod målet passerede langt ved siden af eller over målet. Sundby, der allerede inden kampen, var dømt til nedrykning, nærmede sig Fortuna-målet et par gange, men også her kneb det med effektiviteten. I den sidste del af kampen frygtede tilskuerne dog, at heldet skulle være med gæsterne og det blev til en udligning.
Det lykkedes at bjærge sig igennem, så Fortuna runde grundspillet i Gjensidige Kvindeliga af med sejr og tre points.
Eneste gang, der var grund til jubel var ved Camilla Kurs scoring. De øvrige spillere glædede sig med Camilla Kur efter det smukke mål. Det blev til omfavnelser og knus.
Inden spillet blev sat i gang på Nord Energi Arena var der anledning til såvel lykønskning som afsked.
Sofie Lundgaard spillede sin kamp nr. 100 på Fortunas ligahold, så sportschef Jakob Borup havde blomster med til Sofie.
Tre spillere havde afskedskamp mod Sundby. Lene Madsen Fortunas tidligere store målsluger og mangeårige landsholdspillet Lene Madsen yderst til venstre og sportschef Jakob Borup til højre sagde farvel til de tre. Det er fra venstre Sarah Holmgaard, der rejser til Everton i England, Camilla Kur, der også rejser til England til sin mand Brian Sørensen, og Laura Frank, der har valgt at hellige sig jobbet som sygeplejerske på regionshospitalet i Aalborg. Og så er Rose, der følger mor Camilla i tykt og tyndt naturligvis også med på billedet.
Kampen i tal
1-0 Camilla Kur
Udskiftninger
Fortuna 66. min. Ind Angela Beard, Signe Baattrup og Janelle Cordia ud Sofie Lundgaard, Florentina Olar og Mathilde Carstens, 69. min. Ind Indiah-Paige Riley ud Ashley Reifner, 79. min. Ind Joy Ogochuckwu ud Camilla Kur.
Sundby 66. min. Ind Emilie Normann Langhorn og Laura Juul Hansen ud Asii Berthelsen og Cecilie Lindquist, 76. min. ind Mille Schjerbech Bech og Josefine Funch ud Linnea Louise Borbye og Pernille Helmark, 84. min. Ind Caroline Amalie Jacobsen ud Amlie Littau.
Slutstillingen i Gjensidige
Kvindeligas grundspil