Fortuna fortsætter sin sejrsrække i Gjensidige Kvindeliga. Søndag blev det 3-1 over Kolding IF på Nord Energi Arena. Det var et helt igennem ihærdigt kæmpende Fortuna-hold, der gav de 284 tilskuere en fantastisk oplevelse.
Især en enkelt spiller trådte igennem- den bomstærke angriber Joy Ogochuckwu scorede to gang og hun spillede også en stor rolle ved det tredje mål. Her var det Sofie Lundgaard, der scorede på et straffe begået mod Joy Ogochuckwu.
Det er et helt forvandlet Fortuna-hold, der nu leverer foran et publikum, der genvinder tilliden til deres yndlingspiger.
Alle præsterede på banen, og ude fra sidelinjen kom cheftræner Bo Zincks motiverende guidning. Fortuna har fået en trænertrio, der sørger for, at tingene fungerer.
Bo Zinck og Mathias Bengtsson leverer fra sidelinjen og den spillede assistenttræner, Florentina Olar, en gennem sit eksempel en konstant opmuntring for sine medspillere.
Lige fra kampens start lagde Fortuna pres på gæsterne fra Kolding IF. Der blev spillet pænt og sikkert op ad banen, og der var tale om en ganske målrettet indsats.
Det var ikke meget, man så til Kolding, som ikke på noget tidspunkt forsøgte sig med at angribe, og kampen igennem var det uhyre småt med forsøg på afslutninger.
Til gengæld fungerede Fortunas spil, og der levnes ikke megen plads til modstanderne. Kolding IF er kendt for at være en yderst kontant modstander. Denne hårdhed havde trange kår søndag. Fortuna-spillerne gled af og brillerede ved smukt positionsspil, hvor kampviljen kom til udtryk.
Skulle der gives karakter til Fortuna-spillerne, ligger de alle på næsten sammen høje niveau på skalaen, dog skal Joy Ogochuckwu have et ekstra plus for sine to mål og for den måde hun sled i det!
Tre kampe er blevet ledet af Bo Zinck-trioen, og tre kampe har givet sejr. Først blev AGF slået 1-0 i Århus, så tog Fortuna til Thisted og hev en 3-0-sejer over FC Thy-Thisted i land, og nu 3-1 over Kolding IF. 9 points i tre kampe, det samme antal som var hentet i holdets syv første ligakampe. Fortuna ligger derfor på ligaens tredjeplads med 18 points. Det er 4 points færre end to’eren Brøndby og 9 points efter topholdet HB Køge.
Fortuna har fået blod på tanden, og det bliver yderst spændende at følge holdet i grundspillets sidste 4 kampe. Nordsjælland, HB Køge, Brøndby og Sundby er de fire modstandere i nævnte rækkefølge.
To af disse kampe – den mod HB Køge og grundspillets sidste kamp mod Sundby er der mulighed for at opleve på Nord Energi Arena, mens Fortuna skal til Sjælland i de to øvrige.
Kampen i tal
- min. 1-0 Joy Ogochuckwu
- min. 1-1 straffe Ea Rasmussen
- min. 2-1 straffe Sofie Lundgaard
- min. 3-1 Joy Ogochuckwu
Udskiftninger
Fortuna 46. min. Ind Sofie Lundgaard ud Janelle Cordia, 68. minut ind Karoline Olesen ud Signe Baattrup, og ind Mathilde Carstens ud Joy Ogochuckwu, 82. min. Ind Marie Fisker ud Indiah-Paige Riley, 88. min. Ind Maria Ficzay ud Laura Frank.
Kolding IF 58. min. Ind Laura Faurskov ud Sofie Lybæk, 69. min. ind Julie T. Sørensen ud Julia Amby82. min. Ind Emma Veletanlic ud Sofie Emilie Riis, ind Cecilie Christensen ud Solveig E. Andersen og ind Juliane Foss Gade ud Ea Rasmussen
Gule kort: Signe Baattrup og Sofie Lundgaard, Fortuna og Ida Guldager, Kolding IF.
Kampens dommer: Jacob Rasmussen. Linjevogtere Fie Bruun og Troels Christensen