Trods overtal formåede Fortuna ikke at hente sejr på Nord Energi Arena
Den teoretiker, der kan placere årets danske mesterskab hos Fortuna Hjørring, er endnu ikke dukket op, og det er yderst tvivlsom, om han vil gøre det.
Med uafgjort 1-1 i torsdagens kamp mellem Brøndby og Fortuna på Nord Energi Arena i Hjørring konsoliderede Brøndby sin førsteplads, og afstanden til Fortuna er fortsat fire points. Intet taler for, at Brøndby sætter points til i de sidste fem kampe. En af disse kampe er Brøndby-Fortuna, og selv om Fortuna tager revanche her, er det ikke muligt at fravriste Brøndby mesterskabet.
Skal Fortuna have noget mesterskab i år, må man slå sin lid til pokalmesterskabet, hvor der er lagt op til finale mod Brøndby.
Fortuna fik ellers de bedst tænkelige muligheder for at hente de tre points fra torsdagens kamp. Efter kun otte minutters spil blev Brøndby reduceret til ti spillere, da Rikke Sevecke blev vist ud efter en fældning af Frederikke Thøgersen lige på kanten af straffesparksfeltet. Der var ikke tvivl om, at der skulle falde en udvisning, men dommeren var ikke helt enig med de 428 tilskuere og spillerne på banen. Her var det overbevisningen, at det var Sofia Svava, der skulle have haft det røde kort. Det viste en gennemspilning af kampoptagelserne efterfølgende også
Da dommer Michael Karstenskov så optagelserne erkendte han straks sin fejltagelse, og indberetter nu i stedet Sofia Svada med et rødt kort, så hun står til karantæne, mens Rikke Sevecke slipper. Hun fik dog kun lov til at være på banen i Hjørring i otte minutter.
Udvisningen lammede imidlertid ikke Brøndby. Fire minutter senere opfangede Nicolie Sørensen en svag Fortuna-tilbagelægning og scorede til 0-1.
Brøndby spillede herefter yderst koncentreret og disciplineret, så Fortuna ikke kunne komme til chancer.
Kampen skulle 20 minutter ind i anden halvleg, inden det lykkedes Fortuna at udligne. Det skete efter nydelige kombinationer mellem Karen Holmgaard og Caroline Møller. Til sidst blev bolden leveret til Caroline møller, der med et sikkert hovedstød sendte den i mål.
Fortuna fik lidt mere pres på, men egentlige chancer blev der ikke skabt, så efter 95 minutter gled kampen ud i en 1-1.
Kampen i tal:
12 minutter 0 -1 Nicoline Sørensen
64 minutter 1 -1 Caroline Møller
10 minutter rødt kort til Rikke Sevecke, Brøndby,
12 minutter gult kort Sofie Svava. Brøndby.
53 minutter gult kort Olga Athinen63 minutter Gult kort Emma Snerle, Fortuna
83 minutter gult kort Louise Winther, Brøndby
Udskiftninger:
Fortuna ud Sara Holmgaard ind Karen Holmgaard, ud Luna Gewitz ind Caroline Møller og ud Sara Thrige ind Sofie Lundgaard.
Brøndby ud Ria Öling ind Olga Athinen, ud Mille Geil ind Frederikke Lindhardt og ud Nanna Christiansen ind Caroline Gram.
Fortuna spiller igen hjemme på mandag mod Kolding Q, der torsdag vand 5-0 over BSF. Den kamp fløjtes op kl. 13:30.