Så går det løs i Albanien

11. sep 2019

RED 1 IMG 4715
Fortuna-spillerne vil rejse sig internationalt

Onsdag kl. 18 fløjtes der op til internationalt fodbold for Fortunas ligahold. Så spilles udekampen i UEFA Womens Champions League mod KFF Vllaznia i Albanien. Der er 32 hold tilbage til de afgørende kampe i UWCL heraf to danske. Mens Fortuna er taget syd på spiller Brøndby så langt nord på, som man næsten kan komme, nemlig i svenske Piteå.
Det er et oplagt Fortuna-hold, der går på banen onsdag aften. Spillerne har fået bearbejdet lørdagens overraskende nederlag til Odense Q i Gjensidige Kvindeliga. Og det står helt klart, at det er et hold, der ønsker at rejse sig på den internationale scene.
RED 6 IMG 4706Efter den lange rejse mandag og et fortjent nattehvil blev tirsdagen i Albanien benyttet til lettere træning, taktik-møder og mental bearbejdning.
Tirsdag aften - nøjagtigt i det tidsrum, hvor aftenens kamp spilles - havde Fortuna lejlighed til at træne på Loro Borici Stadium i Shkoder. Det var veloplagte spillere, der strålede at spilleglæde og koncentration. Ingen tvivl om, at samtlige er sat op til at yde en 100 pct. indsats i aftenens kamp.
Modstanderne fra KFF Vllaznia havde også lejlighed til at træne på kampbanen. Spillerne på det albanske hold, bl.a. 6 amerikanere, er ukendte for Fortunas spillere, så der er al mulig grund til at gå til sagen uden hæmmende fordomme. En god målscore i denne udekamp er af væsentlig betydning forud for returkampen hjemme, der spilles på Nord Energi Arena i Hjørring onsdag den 25. september kl. 18.
Den albanske presse er yderst fokuseret på aftenens kamp, og mødte da også op for at følge aftenens træning i det omfang, det ifølge stramme UEFA-regler er tilladt.RED 5 IMG 4717
Og opgøret bliver fulgt helt til dørs. Albansk TV har linet op med en fem-kamera-produktion.
Kampen kan følges via Fortunas hjemmeside, og der er kampstart kl. 18:00.

RED 4 IMG 4737

 

No ACF gallery field data found
Flere nyheder