Fortuna demonstrerer med 5-1 over AGF scoringshumøret
Så er Fortunas ligahold i Gjensidige Kvindeliga igen i stand til at demonstrere scoringsevnen. Det blev til hele 5-1 over AGF på Nord Energi Arena i Hjørring lørdag eftermiddag. Hermed går Fortuna ind til søndag på ligaens andenplads. Om holdet skal blive der efter søndagen er afhængig af resultatet i kampen mellem ligaens et op tre Brøndby - HB Køge. En sejr til Brøndby betyder, at Fortuna stadig er på anden pladsen efter weekenden.
Lørdagens kamp på Nord Energi Arena blev lidt af en blandet fornøjelse, hvor man må erkende at scoringerne fem stk. til Fortuna og en enkelt til AGF udgjorde underholdningen. Det var tillige den kamp i runden, hvor der blev scoret mest. I de to øvrige kampe blev scoringen sammenlagt den samme som i Hjørring.
Sejren på 5-1 til Fortuna var fortjent og et passende udtryk for forskellen mellem ligaens top og bund.
Første halvleg var et udtryk for tilfældigheder og meget spil på tværs og bagud, men man savnede direkte ryk frem mod mål.
Fortuna kom dog foran med to mål, men AGF fik reduceret, så stillingen ved pausen var 2-1.
En kraftig udskiftning i pausen gav bonus. Tre spillere blev taget ud og tre friske kom ind, og det ændrede en del på Fortunas spil, der blev mere direkte og målsøgende. Det lykkedes da også Fortuna at præstere tre scoringer samtidig med at AGF blev holdt fra scoring.
AGF-spillerne tilbragte det meste af kampen på egen banehalvdel. Det var nærmest en mur, samtidig med at århusianerne forsøgte at pakke Fortuna-spillerne ind. Såvel Emma Snerle som Olivia Holdt var udsat yderst hårdhændet behandling. Alligevel magtede disse to Fortuna-spillere at skaber enorm uro i AGF-forsvaret.
Fortuna trak sig ud af kampen mod ligaens nr. næstsidst med en sikker sejr, og så er der lagt op til kamp mod ligaens nederst placerede hold AaB på lørdag i Aalborg.
Den kamp bliver Tv-transmitteret.
Lørdagens kamp i tal:
20 min. 1-0 Karen Holmgaard, 33 min. 2-0 Sofie Lundgaard, 40 min. 2-1 Maria Herdel Pedersen, 73 min. 3-1 Olivia Holdt, 82 min. 4-1 Rebekka Frederiksen og 90 min. 5-1 Indiah-Page Riley
Udskiftninger Fortuna:
46 min. ind Indiah Page Riley, Rebekka Frederiksen og Machaela George - ud Sofie Lundgaard, Vickey Bruce og Cristina Carp. 85 min. ind Julie Haugaard og Frida Sørensen ud Olivia Holdt Brenna Ochoa.
Udskiftninger AGF:
62 ind Emilie Grønnebæk Rohde og Sofie Bloch Jørgensen ud Cecilie Winther Johansen og Emma Andersen
85 min. Sofie Bloch Jørgensen og Helena Pedersen ud Caroline Ahrendtsen Jensen og Christina Beck.
Gule kort Fortuna:
41. minut Vicky Bruce og 45 min. Cristina Carp
Gule kort AGF:
78. minut Sofie Obel, 78. minut Sofie Bloch Jørgensen, og 84. minut Maria Denius Nielsen.
Kampens dommer: Kenneth Mortensen, linjedommere: Niels Christian Simonsen og Tommy Toft Kristensen.
Tilskuertal 213