Revanchernes runde?

22. okt 2022

Fredag aften hentede Fortuna sejren hjem. Resultatet i Thisted blev 3-0 til Fortuna. Da de to hold mødtes i Hjørring den 9. september var det FC Thy-ThistedQ, der sejrede med 2-1. En klædelig revanche og endnu mere klædeligt er det, at det er en ganske forvandlet Fortuna-hold, der stiller op til fight.

Mens regnen silede ned over Sparekassen Thy Arena blev der leveret en fodboldkamp af den karakter, der kan begejstre et hvilket som helst publikum.

Kampen blev indledt som et meget jævnbyrdigt opgør, men det varede ikke længe, inden Fortuna tog over. Dog havde begge hold chancer og forsøg, der nemt kunne have givet mål.

Det var Fortuna der var først til at gøre alvor ud af det. Efter et fornemt, hvor Signe Baattrup selv satte i gang og sørgede for en scoring uden chance for en overlistet Maja Bay Østergaard.

Fortuna gik til pause med 1-0-føringen, og hos Fortunas fan-gruppe, der var taget med til Thy var der spænding, da holdene kom på banen igen.

Endnu engang lagde Fortuna ud i et hæsblæsende tempo, og inden for de første to minutter var bolden igen i Thy-buret. Men Camilla Kurs scoring blev annulleret, da dommeren dømte en tvivlsom offside.

Mens det ikke skortede på godt fodboldspil, udeblev scoringen.

Fortuna-træneren Bo Zink ville ikke lade sig slå til tåls med en enkeltmålssejr, så han foretog nogle ret drastiske udskiftninger.

Det skulle vise sig, at det var netop det der skulle til. Fortuna blev mere aggressive og farlige. Seks minutter før spilletids ophør kom så det første forløsende mål.

I et fornemt tempo, aggressivt og præcist bragte ind skiftede Omewa Joy Ogochuckwu Fortuna på 2-0 og kun to minutter senere var hun der igen og slog 3-0-sejren fast.

Det var et Fortuna-hold, der havde ydet sit fornemste, der forlod banen drivvåde af den silende regn.

Alle levede op til netop det, der gør et hold farligt, og netop nu er Fortuna et farligt hold for en hvilken som helst modstander.

Samtlige udskiftningsspillere kom på banen, og netop i den rækkeorden der gjorde udskiftning ideel og perfekt.

Seks points i de seneste to kampe giver blod på tanden. Nu er næste opgave Kolding IF på Nord Energi arena på søndag den 30. oktober kl. 13. Det er også en revanchekamp, efter at Fortuna tabte 2-0 i Kolding den 24. september.

Der er ikke tvivl om, at det er et helt anderledes spillende Fortuna-hold, der stiller til næste kamp, og meget tyder på, at det er et hold, der er gået ind i en revanche-runde.  Der er endnu to nederlag til HB Køge og Brøndby, som skal revancheres, inden grundspillet er forbi lørdag den 3. december.

 

 

Flere nyheder