På rette vej

17. aug 2015

Det går den helt rigtige vej for 3F-holdet fra Fortuna Hjørring.

olarmaaljuubel

Det går den helt rigtige vej for 3F-holdet fra Fortuna Hjørring.

De grønne var opsat på at præstere, da de lørdag indtog Bane 2 i Brøndby. Årets mål er jo at generobre det danske mesterskab, måske endda også at få revanche i pokaltuneringen.

Det første turneringsopgør mellem ligaens to tophold blev så tæt og så spændende, som man kunne forvente.

Set med grønne øjne er der imidlertid ikke tvivl om, at Brøndby var heldig med at få et points ud af kampen og Fortuna Hjørring meget uheldig med ikke at så samtlige tre points med hjem fra Brøndby.

Der stod Fortuna på det meste af kampen, men Brøndby præsterede i forsvaret, og så skulle der gå hele 82 minutter inden scoringen til 0-1.

Det var endnu engang Florentina Olar, der viste sin store spillestyrke og vilje til sejr. Bolden blev spillet på tværs og med et skud fra kanten af straffesparkfeltet sendte Olar den præcist i mål.

Jublen var stor, og der var – med mindre end ti minutter tilbage – lagt op til, at der kunne hentes 3 points med hjem til Hjørring.

Men, som tidligere, har Brøndby det med at knuse Fortuna Hjørrings drømme i de sidste minutter. Med tre minutter tilbage af kampen udlignede hjemmeholdets Nanna Christiansen på et fremragende hovedstød.

Midt i skuffelsen over, at det ikke blev til en sejr, glæder det cheftræner Brian Sørensen, at hans hold bliver stærkere og stærkere fra kamp til kamp. Han er fuld af fortrøstning og arbejder videre med at få det ”nye” hold spillet endnu bedre sammen. Når det projekt når sit mål, er han ikke i tvivl om, at Fortuna Hjørring er mesterskabsfavorit.

Fortuna Hjørring er startet ned to udekampe, som begge endte uafgjort. Nu bliver der på lørdag den 22. august mulighed for at opleve holdet på hjemmebanen, Bredbånd Nord Arena. Her er modstanderen BSF, og der er kampstart kl. 13.

 

Kampfakta:

82 min: Florentina Olar 0-1

87 min: Nanna Christiansen 1-1

 

Fortuna Hjørring:

Audrey Baldwin, Nina Frausing, Luna Gewitz, Nevera Damjanovic, Tamires Di Britto, Caroline Rask, Line S. Jensen, Nora Heroum, Florentina Olar, Sarah Dyrehauge, Frederikke Thøgersen.

Ind: Amalie Vangsgaard, Janelle Cordia, Chi Chi Igbo.

 

 

No ACF gallery field data found
Flere nyheder