I kampen i Farum var der også bekymrede miner, når der blev kaldt sammen til rådslagning.
Det blev ikke den pokalrevanche og gode sæsonstart Fortuna havde håbet på, da turen lørdag gik til Farum. Værterne fra FC Nordsjælland kom bedst fra kampen og turneringsstarten, da Fortuna blev sendt hjem med et 2-0-nederlag - samme cifre som i pokalfinalen.
Fortuna er i gang med at sammen-spille en ny trup. Det kunne fornemmes.
Fra kampens start var det FC Nordsjælland, der havde initiativet, men Fortuna virkede afventende. Presset gik mod Fortunas mål, og det resulterede i en scoring til 1-0 i det 25. minut.
Efterhånden blev Fortunas indflydelse mere synlig, men det skortede på deciderede målchancer.
Forsvaret virkede ganske kompakt, og så ud til, at have styr på tingene.
Efter pausen gik Fortuna mere optimistisk til sagen, og det blev til chancer, der med lidt mere medgang kunne have skaffet udligning.
FC Nordsjælland virkede som om, der var tilfredshed med en 1-0-sejr. Alligevel blev al tvivl om kampens udfald ryddet af vejen fire minutter inden ordinær spilletids udløb.
Et langskud fra ind skiftede Clara la Cour var uden for Freja Thiesgaards rækkevidde.
Søndag den 3. september kl. 13 spiller Fortuna sæsonens første hjemmekamp mod FC Thy Thisted, der efter en heroisk indsat begrænsede nederlaget til de danske mestre – HB Køge – til 0-1. Så der er udsigt til et spændende lokalopgør!
FC Nordsjælland-Fortuna 2-0
Kampfakta
- minut 1-0 Emilia Kiær Ásgeirsdóttir
- minut 2-0 Clara la Cour
Udskiftninger
FC Nordsjælland
- min. ind Alma Maria Plank Aagaard ud Cilje Ostenfeld, 69. min. ind Anna Christina Walter ud Emilie Ásgeirsdóttir og ind Clara la Cour ud Princess Marfo, 84. min. ind Signe Antvorskov ud Karen Linnebjerg Knudsen.
Fortuna
- min. ind Shiho Matsubara ud Mathilde Carsten, 57. min. ind Joy Ogochuckwo ud Josefine Valvik, 69. min. ind Anastasiya Pabiahaila ud Rikke Dybdahl, 79. min. ind Ashley Riefner ud Renee Guion.