Ny klubhusinspektør i Fortuna

04. jul 2024

63-årige Per Munch fra Løkken er ansat som ny klubhusinspektør i Fortuna, hvor han afløser Hasse Andersen.

Per har haft sine første arbejdsdage i klubben, hvor han har mod på at tage fat på opgaverne i såvel klubhuset som ude på banerne.

Per har en uddannelse som beslagsmed med sig i bagagen, og han har været yderst engageret i sit fag.

I 40 år har Per arbejdet som selvstændig og foruden daglige gøremål, er der blevet tid til konkurrencevirksomhed. Han har således adskillige gange været Danmarksmester i hesteskoning.

I Fortuna ser man frem til at opleve Per Munchs erfaringer fra arbejdslivet og ikke mindst den omgængelighed han udviser.

Per Munch skal være hjertelig velkommen til Fortuna!

Flere nyheder