Når Fortuna søndag den 16. maj kl. 14 tager i mod Brøndby IF er der spillere på banen, ledere ved sidelinjen og tilskuere på tribunen.
Op til 500 må overvære kampen i Gjensidige Kvindeliga. Inden for den margin kommer Fortuna ikke til at snyde sine trofaste supportere og tilskuere, der elsker at opleve "levende fodbold".
Normalt har Fortuna omkring 300 tilskuere til sine hjemmekampe i ligaen. De kan sagtens være der på søndag og endda tage en del ekstra med sig.
Når kampen spilles for tilskuere, er det forbundet med rimelige skrappe sundhedssikrende regler. Covid-19 skal respekteres og reglerne efterleves.
- Tilladelsen til at lukke tilskuere ind er forbundet med, at samtlige på Nord Energi Arena er registreret, og at de møder med et gyldigt coronapas. De almindelige regler med afstand og afspritning skal naturligvis også følges. Men det skulle heller ikke volde problemer.
- Når der købes billet, og det skal ske elektronisk, er køberen samtidig registreret og kan opspores om nødvendigt.
- Kun én tribune - Vennelyst-tribunen mod øst tages i brug, og her sælges billetterne, så der bliver god afstand.
På den vestlige tribune er der udelukkende plads til presse, ledere, sponsorer og personale. Alle er registreret.
Med det set up kan vi levere en rigtig fodboldoplevelse - sundhedssikker og forhåbentlig med underholdende fodboldspil.
Fortuna benytter sit eget elektroniske billetsystem fra Flexbillet, og salget til søndagens kamp er allerede i gang.
Der er link til billetsalget herfra: eller fra Fortunas hjemmeside.
Billetten skal printes, så den kan vises ved indgang B Femhøje (hjørnet Femhøje/Skolevangen). Her scannes den - en proces, som betyder, at der er en meget fin og hurtig afvikling.
Det sker samtidig med, at coronapasset kontrolleres!
Velkommen igen til kamp på Nord Energi Arena.
KLIK HER FOR ADGANG TIL BILLETBESTILLING OG KØB!