Nedtur i Kolding!

25. sep 2022

Præstationsmæssigt ligner Fortuna et elevatorhold. Nydelige ting og helt oppe mod HB Køge, FC Nordsjælland og i Champions League, men i bund mod CC Thy ThistedQ og nu lørdag mod Kolding IF. Der bliver spillet meget bold på kryds og tværs, men – som tilskuer – savner man noget fremadrettet og effektivt!

Disse ingredienser udeblev i Kolding, så man fristes til at betegne hjemmesejren som fortjent, og en nedtur for Fortuna!

Fortuna havde størstedelen af spillet i kampens 1. halvleg. Det blev også til et par forsøg, som imidlertid prellede af. Mere intensitet i den afsluttende fase er påkrævet.

Efter en målløs halvleg var der forventninger til en mere intensiv indsats efter pausen. Fortunas spil forblev uændret, og Kolding fortsatte sin fight. Et par helhjertede omstillinger resulterede i de to mål, der gav hjemmesejr.

I halvlegens 13. minut gjorde Sofie Hornemann, der har været en tur i Køge, men nu er hjemme i Kolding igen, det til 1-0. Med 7 minutter tilbage af ordinær spilletid vare det så Pernille Sanvig, der har været en tur i Fortuna, som med en fornem scoring slog sejren fast.

Efter 6 kampe kan Fortuna nu notere, at det er blev til tre sejre og tre nederlag. En sæsonstart med ni points i seks kampe er ikke noget man har tradition for i Fortuna.

I den kommende weekend er Fortunas tidligere konstante rival Brøndby på besøg i Hjørring.

Søndag kl. 16:45 mødes de to hold på Nord Energi Arena.

Forsætter elevator-trenden skulle det blive alletiders kamp og forhåbentlig en hjemmesejr.

Fortuna har valgt at betegne næste weekends opgør som Super-Match. Det betyder, at der er ekstra arrangementer, og kampen er købt af Dana Cup, der byder på kamp med fri entré

No ACF gallery field data found
Flere nyheder