Nøvendigt at hente de 3 points mod Odense Q
SE KAMPEN HER Lørdag den 8. oktober kl. 16
- Vi er inde i en spændende tid. Alle kampe er meget vigtige, og det gælder, hvad enten vi går på banen til et opgør i Champions League, eller vi, som her lørdag, møder Odense Q i 3F-ligaen. Kravet er sejr, og det er naturligvis også det vi går efter, siger cheftræner Brian Sørensen forud for kampen i 3F-ligaen på Bredbånd Nord Arena, der begynder kl. 16
Onsdag aften ydede holdet en god indsats i Champions League i Bilbao. Det blev til et beskedent nederlag på 1-2. Her kan man glæde os over, at der blev scoret et udebanemål.
- Lørdag går det ikke med hverken nederlag eller uafgjort, når vi skal holde os i ligaens top. Der skal simpelthen yderligere tre points på tavlen, siger Brian Sørensen videre.
Odense Q, som Fortuna Hjørring senest mødte på deres hjemmebane og fik en sejr på 2-0, er et godt hold, der viser inspirerende spil. Så, selv om Fortuna er tophold med 22 points og en positiv målscore på 23, og modstanderen er på 6.-pladsen med 5 points og en negativ målscore på 7, er dagens kamp en opgave, man skal gå til med alvor.
Jeg er glad for, at vi i øjeblikke råder over en meget bred spillertrup, hvor kun en enkelt er skadet, mens resten er på toppen, siger Brian Sørensen.
- Vi kom hjem fra kampen i Bilbao uden skader, og mentalt godt rustet efter en god indsats. Det er positivt.
Lørdag vil jeg benytte mig af, at der er flere, som ikke kom på banen i Bilbao og derfor er toptunet til kampen mod Odense Q.
Man kommer til at se flere af de spillere, der blev skånet i Bilbao – alle sammen meget kompetente. De er sat op til at hente en sejr hjem til Hjørring, så det bliver en god oplevelse for Fortunas hjemmepublikum. Det bliver naturligvis satset på Fortunas veltrænede spillere når gennem kampen med en sejr og uden skader!
Fortuna Hjørring - Odense Q streames her lørdag fra kl. 16