Månedens spiller Florentina Olar

10. jan 2016

 Månedens spiller

 

 

Månedens spiller

Navn: Florentina Olar

Alder: 30 år

Kampe for Fortuna: 85

Tidligere klubber: S.N.C. Constanta (Rumænien), C.F.F. Clujana (Rumænien), S.S. Lazio Calcio Feminille (Italien) og Apollon Ladies (Cypern)

Florentina er truppens ældste og mest rutinerede spiller. Flo, som hun også bliver kaldt, er fyldt 30 år og kommer oprindeligt fra Constanta i Rumænien. Hun kom til Fortuna Hjørring i 2013, sammen med hendes kæreste Rares og deres lille hund.

Flo startede med at spille fodbold som 13-årig. Hendes barndomsklub S.N.C Constanta havde æren af hende i to år, hvorefter hun flyttede til en klub som hedder C.F.F. Clujana, hvor hun spillede fra 2000-2008. Det var en klub, som lå 700 km fra hjemegnen og hun var blot 16 år gammel. ”Min mor var ikke specielt glad for at jeg skulle flytte så langt hjemmefra som bare 16-årig, så jeg lovede hende at jeg ville blive en god fodboldspiller, så hun kunne blive stolt af mig”, fortæller Flo. Med C.F.F. Clujana vandt Flo 8 gange det rumænske mesterskab, blev pokalvinder 8 gange og i 2007 blev Flo kåret som årets atlet i byen! Derefter startede hendes udlandseventyr og det blev først en tur til Italien, hvor Florentina spillede for S.S. Lazio Calcio Feminille, hvor hun spillede et enkelt år. Derefter røg hun til Cypern, hvor hun spilled for Apollon Ladies fra 2009-2013, hvorefter hun, som nævnt tidligere, blev hentet til Hjørring. Flo og holdet fra Cypern vandt tre mesterskaber, tre pokalfinaler, 4 super cup finaler og spillede med I Champions League tre gange, men nåede desværre ikke længere end 32-delsfinalen. Flo har spillet på det rumænske landshold rigtig længe, og har pt. Spillet 135 kampe, og er anfører.

 

flo4

 

Om hendes skifte til Fortuna fortæller Flo at: “Min drøm har altid været at spille professional fodbold på højeste niveau. Fortuna havde ambitioner om at spille med langt fremme I Champions League og det tiltalte mig. Jeg kan med sikkerhed sige, at det har været den rette beslutning. Fortuna er en professional klub med professionelle holdkammerater, ledere, trænere og holdet bag klubben og så klarer vi os godt i Champions League.” Florentinas rolle på holdet er selvfølgelig, i kraft af hendes alder, at tage en del ansvar. Derfor er hun også en del af anførerteamet og hun går forrest både udenfor og inde på banen. “Det er vigtigt for mig at være en god rollemodel men også at være en god ven på holdet”. Flo har i den seneste periode spille venstre kant, men er oprindelig en offensiv venstre back.

Flo har, som nævnt mange gange, rigtig meget erfaring og derfor også rigtig mange oplevelser med i bagagen. Dog er der enkelte ting der står højest på de største bedrifter på banen. “Det foregik faktisk så sent som I november. Vi spillede landskamp mod Grækenland og jeg tog mig en solo-tur over 60 m på ca 14 sek. Jeg driblede 4 modstandere og scorede efterfølgende. Mit mål blev kåret til “årets mål” og jeg blev samtidig kåret som “bedste fodboldspiller” I 2015.”

Det danske mesterskab I 2014 står også højt på listen over de bedste oplevelse. “det var mit første år i Fortuna og vi havde en fremragende sæson, hvor vi sluttede af med at vinde det danske mesterskab”.

 

flo3

 

Flo er fuldtidsprofessionel I Fortuna og for hende kommer fodbold altid i første række. Dog har hun lige færdiggjort et danskkursus og håber at kunne finde et lille job. Ellers bruger hun tiden på sin mand og hund, og så elsker hun at gå ture og læse.

No ACF gallery field data found
Flere nyheder