Line S. hjemme igen med nr. 7

10. jul 2018
Line ogh Jette 2 IMG 0885
En kapacitet er på vej tilbage til Fortuna. 26-årige Line S. Jensen trækker igen i den grøn-hvide bluse, og rygnummeret er 7 det samme som, da hun for to år siden forlod Fortuna for at prøve lykken hos Washington Spirit I USA.
Line S. Jensen har skrevet kontrakt med Fortuna, og arbejder nu på at blive klar til sæsonstart i 3F-ligaen og kampene i UEFA Womens Champions League.
- Jeg ser frem til igen at være med i Fortuna, hvor jeg foruden at bidrage til gode klub-resultater også vil dyrke mit mål, der er at vende tilbage til A-landsholdet, siger Line S. Jensen.
Det var i en A-landskamp ved EM i Holland i sommeren 2017 Line S. Jensen blev stoppet i sin karriere. En alvorlig knæskade - ødelagt ledbånd og korsbånd - sendte hende ud af banen i semifinalen mod Østrig.
På det tidspunkt var Line S. Jensen i gang med en lovende karriere i Washington Spirit. Den blev afbrudt. Medio september blev hun opereret, og så begyndte den seje genoptræning.
I den seneste tid har Line S. Jensen fået henvendelser fra flere udenlandske klubber, men hun har altså valgt at komme i gang igen i Fortuna.
-Dern klub kender jeg jo som min egen. Her er gode rammer og fine vilkår. Det er positivt at komme i gang på et hold, der lige er blevet dansk mester. Her er vilkårene for yderligere udvikling, efter min opfattelse bedre, end hvis jeg allerede nu skal til at kæmpe mig opad i en udenlandsk klub.
Portrat IMG 0876

Line S. Jensen kom til Fortuna fra Års via B52 som 17-årig. Inden turen til USA havde hun spillet 240 kampe på Fortunas elitehold. Det var i bluse nr. 7, og det nummer dukker altså snart op igen på Fortuna-holdet.
Foruden liga-kampene har Line S. Jensen spillet 66 A-landskampe og 53 kampe på ungdomslandshold.
 
No ACF gallery field data found
Flere nyheder