Fortunas ligahold er i de næste dage i aktivitet i Berlin - Træningskamp ude og turnering inde
Der bliver gået seriøst til værks omkring Fortunas førstehold - holdet i Gjensidige Kvindelige. Forberedelserne til den sæson, der fløjtes i gang i marts har siden årsskiftet været i fuld gang, og lige nu er truppen med 21 spillere og ledere ved at gøre klar til en træningskamp i Berlin, hvor man møder det tyske storhold fra Turbine Potsdam.
Holdets nye cheftræner Nicklas Hougaard Hansen ser frem til de næste dage i Berlin, hvor der skal levers bevis på værdien af de første ugers træning.
- Vi har haft en fin første træningsuge, som er blevet brugt på at skabe den fysiske base, som skal til for at være konkurrencedygtige, når sæsonen går i gang. Samtidig har vi haft i tankerne, at vi nu tager en tur til Potsdam, for at konkurrere og blive matchet på et meget højt niveau, og at vi derfor også, tidligt i vores opstart ønsker at præstere, siger Nicklas Hougaard Hansen
- Vi arbejdet med flere faser i spillet, hvor vi i trænerteamet har haft nye vinkler og ideer, som vi kan se udfolde sig allerede i kampen onsdag. Spillerne har taget rigtig godt i mod de nye input i vores spillestil, og de har arbejdet eksemplarisk hårdt til de første fem træninger.
Udover at spille vores første træningskamp onsdag, spiller Fortuna i weekenden med i en indendørs kunstgræsturnering i Potsdam. Her er holdet kommet i pulje med Turbine Potsdam, Røde Stjerne Beograd fra Serbien og Czarni Sosnowiec fra Polen.
- Vi har mange dygtige spillere, som passer rigtig fint til sådan et spilformat, og vores ambition er at vi kan bruge det til at bygge videre på vores grundform, samtidig med at spillerne får en god udfordring og erfaring med at arbejde sammen i et andet spilformat, hvor vi bliver presset til det yderste.
Nu går det så løs i Tyskland, hvorpå det forventes at det er en endnu mere oplagt trup, der efter weekenden vender tilbage tilden hjemlige træning.