Camilla Kur har igen indgået kontrakt med Fortuna Hjørring
Der er tale om et gensyn med den stærke angriber. I den forestående sæson.
Efter en tur til over Atlanten til USA og et ophold i italienske Verona er Kur klar til at tørne ud for sin gamle klub i Hjørring. I Verona blev Camilla Kur skadet, og mistede sin indkomst. Hun valgte derfor at tage hjem til Danmark, og kæmpe sig tilbage til formen. Nu er hun genoptrænet og klar til banen!
- Det er en fysisk stærk spiller, vi får i Camilla Det er noget af det, vi har savnet i efteråret - en kompromisløs type som går efter alt i feltet, udtaler Fortuna Hjørrings kommercielle leder Morten Klessen.
Camilla har 9 A-landsholds kampe bag sig, og når formen når gamle højder, bliver hun ganske givet et bud på en landsholdsplads, da også det nationale hold sukker efter mål.
Camilla Kur var en af de toneangivende, da Fortuna Hjørring i 2014 sikrede sig det danske mesterskab, et "trofæ", man går efter igen i år.
Så nu går Camilla Kur – sammen med Fortuna - et spændende forår i møde.