Kravet er sejr i årets sidste kamp

20. nov 2015

Lørdag kl. 14 Fortuna-OB

Se kampen her

 

- Det skal blive en sejr her i årets sidste kamp!

Så klart udtrykker cheftræner Brian Sørensen sig forud for lørdagens kamp i 3F-ligaen. Hans intense indstilling er ikke udtryk for, at det er et hvilket som helst hold, man runder af imod.

OB har adskillige gange givet Fortuna Hjørring alvorlig modstand, og det vil fynboerne garanteret også denne gang.

- Oven på skuffelsen over nederlaget til Brescia i Womens Champions League, har vi behov for at rejse os i kampen mod OB, så vi komme op at stå igen, siger Brian Sørensen.

- Nu kan vi have totalt fokus på 3 F-ligaen, hvor vi simpelthen skal overvintre på en førsteplads, som vi deler med Brøndby. 

Det har også været fysisk hårdt for spillerne i den seneste tid, så der er lidt tvivl om et par positioner, men i de seneste dage er der arbejdet på højtryk for at få dem klar.

- Jeg håber, at alle er til rådighed, når vi løber på banen mod OB, som er et godt hold, vi har al mulig respekt for!  Kampen på Bredbånd Nord Arena lørdag kl. 14 er ikke alene Fortuna Hjørrings sidste kamp i år. Det er den sidste kamp i 3F-ligaen. Alle foruden OB og Fortuna Hjørring er gået i vinterhi. Brøndby ligger forud for denne kamp på førstepladsen tre points foran Fortuna Hjørring, så der er altså noget at kæmpe for, så de grønne kan gå ud til foråret helt på linje med københavnerne.

No ACF gallery field data found
Flere nyheder