Der er ikke tvivl om, at Fortunas 3F-piger vil satse alt for at holde sig på den topplacering holdet i øjeblikket indtager. Derfor er 100 pct. Sikkert, at der søndag kl. 14 og et par timer frem bliver leveret på Nord Energi Arena i Hjørring.
Kampens modstander er sjællandske BSF, der med 10 points befinder sig på ligaens tredjeplads efter Fortuna med 19 og Brøndby med 17 points. En sejre er nødvendig for at Fortuna kan være sikker på at komme ud af weekenden på førstepladsen, og det er nødvendigt for at holde afstand til Brøndby på vejen mod et dansk mesterskab.
Det danske mesterskab, der giver adgang til deltagelse i den europæiske Champions League er forårets absolutte mål efter at kursen blev sat med sejre over Kolding Q, Odense Q og VSK Århus i de det tre første kampe.
Søndag spilles der forkamp mellem U12-holdene fra Brønderslev IF og RKB Klarup. Pigerne fra disse to hold, kommer til at løbe på banen sammen med 3F-spillerne når deres kamp skal fløjtes op.