Kom nu ind i kampen mod brystkræft!

10. okt 2019

Rask og Moller red
Gjensidige liga-spillerne hos Fortuna Hjørring yder igen en indsats til fordel for kampen mod brystkræft

Når Fortunas Gjensidige ligahold lørdag den 12. oktober kl. 15:00 stiller op til kamp mod FC Nordsjælland på Nord Energi Arena, er det ikke udelukkende en kamp om turneringspoints. De kvindelige fodboldspillere melder sig også ind i kampen mod brystkræft.
Spillerne på Fortuna Hjørrings hold bortauktionerer deres spilletrøjer til fordel for Kræftens Bekæmpelse’s kampagne "Støt brysterne".
Spillerne stiller op i limited-edition lyserøde trøjer, så der eftertrykkeligt sættes fokus på kampen for at støtte brysterne. Trøjerne bliver bortauktioneret før og under kampen og pengene der indkommer ved denne auktion doneres direkte til kampagnen "Støt brysterne"
I 2018 indsamlede spillerne ca. 30.000 kr. i forbindelse med en hjemmekamp, og nu håber de på, at kunne overgå det beløb i år.

Allerede nu kan man byde på spillertrøjerne på Fortunas Facebookside, og det fortsætter indtil fredag d. 11.oktober kl. 17.00. Så kan der bydes under kampen på Nord Energi Arena. Auktionen lukker et kvarter før kampen fløjtes af.

Der er også mulighed for at donere et beløb for hvert mål, der bliver scoret i kampen.
På Fortunas hjemmeside er der et link til en formular, som kan benyttes til at aflevere tilsagn om mål-støtte!
Det er og så muligt at give tilsagn om beløb pr. mål og eventuelt fast beløb ved at sende mail til kjeld@danacup.dk.

Dana Cup giver 1.000 kroner for hvert mål, der blive scoret i kampen. Spillerne går ind med midler fra bødekassen, hvorfra der også kommer et beløb for hvert mål der scores.

Fortuna-spillerne håber på, at lysten til at være med til at støtte brysterne er stor, og de glæder sig til at se rigtig mange på Nord Energi Arena lørdag d. 12. oktober kl. 15.00.

Du kan give tilsagn om støtte til kampagnen her!

Kjeld Simonsen tlf. 30 94 23 30 sidder inde med yderligere oplysninger.

Flere nyheder