I dansk topopgør fire dage før Champions League i Brescia
Endnu engang bevæger Fortuna Hjørrings hold i 3F-ligaen sig end i en alvorlig serie på fire kampe – såvel nationale som internationale. Lørdag den 7. november kl. 13 går det løs mod ligaens nr. fire Kolding Q i Kolding, så sætter Fortuna-pigerne kurs mod Norditalien, hvor der spilles i Womens Champions League mod onsdag den 11. november mod A.C.F. Brescia Femminilem og her er der returkamp på Bredbånd Nord Arena i Hjørring den 18. november, hvorpå årets sidste kamp mod OB i 3F-ligaen spilles ligeledes på Bredbånd Nord Arena den 21. november kl. 14.
Men, nu er det i første omgang Kolding Q, der er udfordringen. - Vi ser frem til kampen i Kolding og har rimelig store forventninger til et godt resultat, ikke mindst fordi vi føler, at vi er inde i en god periode, sige cheftræner Brian Sørensen. - Kolding Q er et godt hold, der flere gange har voldt os problemer. I øjeblikket ligger de på fjerdepladsen, og inde i en rimelig god stime. Efter tre sejre måtte de imidlertid nøjes med en 0-0 od Vejle i seneste runde, så det er min fornemmelse, t vores niveau pt. i øjeblikket er en anelse højere. Men, vi tager ikke noget for givet. Kampen skal spilles med stor koncentration. Vi har ikke råd til at miste points. Når det går løs på banen, kan Fortuna Hjørring glæde sig over, at antallet af skadede spillere er så lavt, som det ikke har været længe. Det skal gerne holdes op til de to kampe mod A.C.F. Brescia Femminilem i Womens Champions League. Brian Sørensen mener i øvrigt, at netop Kolding Q er en ideel modstander i kampen op til mødet med italienerne. Koldingenserne har en spillestil og en taktik, der kan minde om Brescias, så det er en god forberedelse Fortuna Hjørring løber ud til lørdag.