Otte spillere forlader på én gang Fortuna for at komme rundt omkring og prøve noget, der er anderledes.
Det er fire danske, tre amerikanske og en englænder, der efter at være blevet klædt på i Fortuna, nu skal ud at friste fodboldtilværelsen under andre forhold.
Det er englænderen Victoria Frances Bruce, de tre amerikanere, de tre amerikaner Brenna Rae Ochoa, Emily Jayne Garnier og Brianne Michelle folds, samt de danske spillere Lise Dissing, Maria Møller Thomsen Sandra Bjørn Jakobsen og Emilie Dolleris Billing, der glider ud af Fortuna-truppen inden starten på sæsonen 2021-22.
Sammenlagt er det 176 kamps erfaring fra Fortunas ligahold, der skal ud og afprøve andre muligheder.
I Fortuna er håbet, at de unge spillere kommer til steder, hvos de falder til og får fast spilletid.
Igennem de seneste år er der udviklet en mængde gode danske spillere på Dana Cup Academy og i Fortuna. Det betyder, at det ikke er alle, der, selv om klubben har været glad for at have dem, slår igennem på førsteholdet lige med det samme. De har alle bidraget til en del i Fortuna, og de bliver fulgt hvor end de tager hen.
Fortuna siger også farvel til fire udlændinge i denne omgang. De har alle været med til at trække klubben igennem en svær sæson både på banen og i omgivelserne som helhed. De har - trods deres unge alder - trukket et stort læs.
Frem over prioriteres der anderledes. De udlændinge, der kommer til Fortuna skal være i besiddelse af større rutine.
Fortuna ønsker alle spillere, der nu drager ud i Verden, held og lykke i fremtiden.