Alle hold modtages seriøst

01. sep 2016

Kampen Fortuna Hjørring Varde sendes live

- Vi skal bare blive endnu bedre!

Og det kan en hvilken som helst kamp bruges til!

Det er cheftræner Brian Sørensens indstilling forud for lørdagens kamp på Bredbånd Nord Arena. Modstanderen er oprykkerne fra Varde, og kampen begynder kl. 16.

- Vi er – som det blev vist mod Skovbakken i onsdags – kommet et godt stykke ad vejen, og nu, hvor vores modstander er oprykkerne fra Varde, skal vi bruge kampen til at komme endnu videre.

Varde er ikke kommet så godt fra start, mens vi har hentet maksimumpoints. De har kun hentet et enkelt point i de første kampe.

Derfor kan det virke som en let opgave, men for os skal det være en kunst, at gå top-seriøst til en hvilken som helst kamp.

På Bredbånd Nord Arena kan vi prøve en masse ting af, og det sker igen mod Varde.

For os er det nødvendigt, at vi bliver stadig bedre rustet til opgørene i den hjemlige liga, hvor der venter nogle meget vigtige kampe, bl.a. mod vores rivaler fra Brøndby.

Samtidig er vi nu inde i en afgørende fase op til kampene i UEFA Womens Champions League. Her trak vi forleden det spanske mesterhold Athletic Club Bilbao som første modstander.

Opgøret mod spanierne om en måneds tid ligger derfor også i baghovedet, når dagens taktik og strategi bliver lagt.

Så, jeg kan garantere, at kampen mod Varde bliver en god oplevelse!

Her kan du følge kampen i 3F-ligaen mellem Fortuna Hjørring og Varde på Bredbånd Nord Arena lørdag den 3. september kl. 16Her kan du følge kampen i 3F-ligaen mellem Fortuna Hjørring og Varde på Bredbånd Nord Arena lørdag den 3. september kl. 16

No ACF gallery field data found
Flere nyheder