Herlig metalaften i Fortuna

20. jun 2024

 

Solen skinnede over banerne i Fortuna og Park Vendia, da der onsdag aften blev spillet sidste runde i U16 liga og U19 liga. Begge steder blev der leveret nydeligt fodbold, så det var en aften, hvor humøret nåede højt.

Begge hold møde Kolding IF, og kampene blev efter ordinær spilletid afleveret nydeligt.

U19-holdet kom i hus med en sejr på 3-0. Fortuna har i denne turnering været præget af spillernes udvikling. De har spillet opad, og det har medført varierende holdopstilling. I turneringens slutstillingen er Fortuna havnet på en 6. plads. Men, der blev altså sluttet på bedste vis.

U16 Liga måtte tage til takke med 3-3 i ordinær spilletid. Her udlignede Kolding IF to minutter før tid.

De efterfølgende straffespark gav sejr til Kolding IF.

På trods af dette nederlag blev Fortuna placeret på ligaens 3. plads og hjemtog hermed bronzemedaljerne. En lille trøst ovenpå kampnederlaget.

I U16 liga sluttede Kolding IF på 2. pladsen og kunne derfor modtage sølvmedaljerne.

Som sagt en herlig aften i Hjørring grønne sportsområde.

Flere nyheder