Tror på at forspring hentes

05. okt 2016

Fortuna skal hente Bilbaos 2-1-førimg hjemme

Det var Fortuna Hjørring, der havde det pæneste spil, men holdet savnede afslutningerne, da det onsdag aften blev til nederlag på 2-1 mod Athletic Club i Bilbao. Spanierne havde 100 pct.s udnyttelse af sine chancer, mens Fortuna Hjørring manglede afslutning på mange farlige angreb.
Efter meget jævnbyrdigt spil i kampens første halve time spillede Athletic sig efter 33 minutter til en chance, som den farlige Yulema Corres udnyttede perfekt. Fortuna-forsvaret virkede fejlplaceret og overrumplet i den situation.
Stillingen ved pausen var 1-0, men så tog Fortuna fat med et større pres i 2. halvleg. Der skulle dog gå 25 minutter inden udligningen faldt på et mål lige efterbogen. Nydelig pasningsspil midt på banen, et perfekt indlæg fra Florentina Olar og så et mindst lige så perfekt hovedstød af Karoline Smidt.
Fortuna sad nu på spillet, men Athletic formåede at stå i mod, og så score til 2-1 i kampens 82.minut. Igen virkede Fortuna-forsvaret ubeslutsomt, da Maite Oroz spænede igennem og scorede.
Uafgjort havde været mere retfærdigt, men hos Fortuna er der alligevel tilfredshed – ikke mindst med udebanescoringen, der kan komme til at blive afgørende.
- Jeg havde gerne på forhånd solgt kampen for det her resultat, men som det skred fremad burde vi have vundet, siger cheftræner Brian Sørensen.
- Jeg er dog meget fortrøstningsfuld inden returkampen i Hjørring. Den skal vi simpelthen vinde. Jeg glædede mig meget over den uimponerede indstilling spillerne demonstrerede. De var på intet tidspunkt kørt over af spanierne – tvært imod.   Der var ikke tale om panik, ingen var kyst og der blev ydet nogle fine præstationer.
- Jeg tror på, at vi kommer videre til 2. runde.
Fortuna en dobbeltudskiftning af Nora Heroum og Sarah Dyrehauge, der blev erstattet af Janelle Cordia og Dominika Conc. Lidt senere blev Camilla Kur udskiftet med Signe Bruun.

CamllaKurx

Plads til lidt taktik og diskussion mellem Camilla Kur, Frederikke Thøgersen og cheftræner Brian Sørensen.

Fortuna Hjørring møder spanierne i returkamp på onsdag den 12. oktober kl. 19 på Bredbånd Nord Arena.
Til aftenens kamp i Bilbao var tilskuertallet 9200 - det meste et Fortuna-hold nogensinde har spillet for. Det betød meget for Athletic med den opbakning. Nu håber Fortuna, at der møder rigtig mange op på Bredbånd Nord Arene på onsdag for at løfte hjemmeholdet igennem til det nødvendige resultat.

No ACF gallery field data found
Flere nyheder