Godt i gang med slutspillet

25. mar 2018
jubel

Træner-team og Fortuna-holdet fik den bedst tænkelige sæsonstart
Bedre kan det ikke være- næsten: Et par mål mere ville dog have pyntet og ydermere være fortjent, da Fortuna søndag indledte slutspillet i 3F-ligaen med en solid 3-1-sejr over Kolding Q på Nord Energi Arena.
Det var set hen til denne kamp, hvor Fortuna indledte slutspillet i spidsen for 3F-ligaen to points foran Brøndby.
Spørgsmålene var bl.a.: Havde Fortuna overvintret med formen i behold? Og ville det nye trænerteam - Carrie Kveton og Peter Enevoldsen - klare opgaven med at lægge god taktik og sørge for, at den blev gennemført.
Det hele gik op i en højere enhed, så Fortuna fortsætter i spidsen med de to points forspring.

Tranere
Træner-teamet Kveton-Enevoldsen havde taktikke på plads og sørghede for, at den blev gennemfør!
Kampen på Nord Energi Arena kom i gang med en halv times forsinkelse, da KoldingQs bus brød sammen på vej til Hjørring. Folkene fra Kolding var imidlertid snarrådige, så uheldet kostede altså kun en halv time.
Fortuna var en anelse famlende i kampens start, hvor KoldingQ fik et par chancer, der med lidt held kunne være omsat i mål.
Efter et kvarters tid havde Fortuna overtaget spillet, og i det 24. minut sørgede Caroline Rask med et fornemt skud for, at hjemmeholdet kom foran.

Rask
Caroline Rasks scoring til 1-0 satte gang i Fortuna
Den scoring satte for alvor gang i Fortuna-spillet og 14. minutter senere, var det Karen Holmgaard, der scorede til 2-0, hvorpå Karoline Smidt i halvlegens sidste minut sørgede for 3-0.
Spillet 2. halvleg var ganske nydeligt, men det kneb med afslutninger, selv om der var et par mere end oplagte chancer. Selv om Fortuna burde have sikret sig en større føring blev det KoldingQs Mille Gejl der scorede til slutresultatet 3-1.
Undervejs skiftede Fortuna Sara Thrige ud med Agnethe Nielsen og Karoline Smidt med Caroline Møller. KoldingQ udskiftede Esther Willems, Rachel Lee Hoakstra og Mathilde Madsen med Signe Hansen Baattrup, Signe Boysen og Kamilla Ørskov.
Der var 255 tilskuere til kampen og inden, der blev fløjtet op blev Fortunas anfører Jeanelle Cordia hyldet, da hun spillede sin kamp nr. 100 for Fortuna. Samtidig kunne stadionspeakeren oplyse, at Jeanelle Cordia netop har forlænget sin kontrakt med Fortyuna, så hun er sikret for klubben indtil den 30. juni 2019
Jubilar
Fortunas formand, Jette Andersen, hvde blomster til 100 kamps jubilaren
 
 
 
Flere nyheder