Fynbo til Fortuna via Sverige

22. jan 2021

MariaogNiclas
Maria Møller Thomsen, 22 år back og stopper, indgår i Fortunas ligatrup her fra begyndelsen af 2021, og hun bliver i klubben i halvandet år - altså indtil sommeren 2022. Den halvandet årige kontrakt er underskrevet, og nu stiller parterne store forventninger til den kommende tid.
- Det var tid til at komme hjem igen efter, at jeg har udviklet mig positivt i svenske damallsvenskan i de seneste tre år, og så er det helt naturligt, at søge til Fortuna, siger Maria Møller Thomsen, der kommer til at optræde i trøje nummer 28, som Karen Holmgaard netop er kravlet ud af for at rejse til tysk fodbold.
Maria rejste i 2018 fra Odense Q til Malmø, og i Sverige har hun tillige spillet for Växjö.
Hun har tillige spillet på ungdomslandshold.
- Jeg har altid haft som mål at komme til at vinde et dansk mesterskab og spille europæisk fodbold. MarieMoellerThomsenJPG
Det er jo noget, som lader sig gøre i Fortuna, der er dansk mester og spiller i UEFA Champions League.
Jeg ser nu frem til en endnu bedre tid med fodbold!
Også hos Fortunas cheftræner Niclas Hougaard er der store forventninger.
- Maria er en spiller, som passer meget fint ind i vore unge trup. Hun kan indgå i flere positioner i bagkæden og på kanten, siger Niclas Hougaard.
- Hun er dygtig til atl at forsvare og samtidig passer hun godt ind i vores spillefacon med at sætte spillet højt på modspillerens halvdel.
Hun medvirker bl.a. til, at vi kan stille med et rigtig godt hold i alle kampene.
Der er således lagt op til en forrygende slutrunde i Gjensidige Kvindeliga for såvel Maria som Niclas.
HER FINDER DU VIDEO FRA MARIAS ANKOMST

No ACF gallery field data found
Flere nyheder