Klar til Final Four i Futsal

16. feb 2016

Spændende weekend i Hallen Park Vendia

Så er de fire kvindehold, og de fire herrehold, der skal mødes ved Final Four i kampen om det danske mesterskab i Futsal kommet på plads.
Det betyder, at planen for de første fire kampe lørdag den 20. februar i Hallen Park Vendia ligger klar. Hvorledes, der skal spilles søndag den 21. februar, afgøres i de første fire kampe.
For Fortuna Hjørring var det – til det sidste – spændende. Først i weekenden blev det afgjort, hvilket hold Fortuna Hjørring skal møde i den første kamp, der spilles lørdag kl. 16. Modstanderen er Roskilde Pigefodbold, der sluttede uhyre stærkt i weekendens sidste kampe.
Inden Fortuna går på banen er der afviklet en anden kamp i kvindernes opgør. Sidste års danske mester, Skovbakken, skal her møde Sundby BK.
Søndag kl. 11:00 er der opgør om 3. pladsen, og her er det taberne i lørdagens kampe, der mødes, mens vinderne spiller finalen om det danske mesterskab kl. 14:00.
Umiddelbart tyder det på, at finalen bliver et opgør mellem Fortuna Hjørring og Skovbakken, men Futsal er lunefuldt, så alt kan ske.
Der er al mulig grund til at troppe op i Hallen Park Vendia for at bakke Fortuna op!
Der er også Final Four med DM i Futsal for herrer. Lørdag kl. 14:30 møder Kolding IF holdet fra JB Futsal i Gentofte og kl. 17:30 tørner København Futsal sammen med Lystrup IF.
Bronze og guldkampene her spilles søndag kl. 12:30 og kl. 16:00.

No ACF gallery field data found
Flere nyheder