Freja fortsætter

13. dec 2020

 REDFREJA 37J9875

Fortuna og Freja Thisgaard arbejder sammen om at bringe den 18-årige målmand helt til tops

Hun er en stadig mere sikker skanse, når målet skal holdes rent hos Fortuna, og det får de danske mestre glæde af i yderligere to sæsoner år.
Der er netop indgået aftale med Freja Thisgaard, og den udløber tidligst 2023.
Det er klubbens cheftræner Niclas Hougaard yderst tilfreds med.
- Freja er et unikt målmandstalent! Vi er meget glade for, at hun vælger at fortsætte sin udvikling her i Fortuna. Vi har - sammen med Freja - en ambition om at gøre hende til en af de bedste i Europa, men først og fremmest, den bedste i Danmark, siger Niclas Hougaard.REDNICLASOGFREJA 37J9879
- Freja har især i dette efterår vist sig som en sikker sidste skanse, og hun er samtidig begyndt at tage endnu mere lederskab på holdet. Det ser vi i både træning og kamp. 
Hun har ikke blot talent og potentiale, men kan også være afgørende her og nu med sine sikre indgreb i luftspillet, med fødderne og i kommunikation med sit forsvar.
Hun stiller store krav til sig selv og sine omgivelser, fordi hun vil vinde og gøre sig selv og holdet bedre. En sådan type, sætter vi stor pris på i truppen og i klubben generelt.

 

 

No ACF gallery field data found
Flere nyheder