Fra Nordsjælland til Fortuna

03. jul 2022

Fra Nordsjælland til Fortuna

Når træningen til den nye sæson i Gjensidige Kvindeliga går i gang om en uges tid supplerer to nu tidligere Nordsjælland-spillere Fortunas hold.

Det er den 22-årige finne Tiia Peltonen der sidste år kom til FC Nordsjælland fra Åland United og nu fortsætter turen til Fortuna.

Og så er det den 28-årige amerikaner Ashley Lynn Reifner, der efter fem år i finsk fodbold og to år i FC Nordsjælland nu når frem til Hjørring.

Tiia Peltonen finder vi i forsvaret eller som defensiv midtbanespiller. Hun udmærker sig ved overblik og et hurtigt trit.

Ashley Lynn Reifner har spillet 31 kampe for Nordsjælland og hun havde forinden 89 kampe i den finske liga. I de syv år i Europa har hun scoret i alt 24 gange. Ashsleys spillestil er kraftfuld, hun er en kompetent dynamisk kantspiller og målfarlig.

Tilgangen af de to spillere er med til at styrke Fortuna-truppen op til en ny sæson og til kampene i UEFA Champions League.

Flere nyheder