Fortuna U17 Vest

13. feb 2014

Dette er en holdside til Fortuna U17 Vest

 

Fortuna U17 Vest

Kære alle U17 spillere

 

Et stort velkommen til en ny sæson i U17 afdelingen. Vi trænerne glæder os utroligt meget til at komme i gang med den kommende sæson. Det er jo en yderst spændende trup, vi skal arbejde med og så er der rigtig mange spillere at tage af. Vi glæder os rigtig meget til at forbedre Jeres individuelle færdigheder samt forståelsen af det at løfte en trup mentalt.

Det er altid spændende at byde såvel nye som gamle spillere velkommen til en ny fodboldsæson.

Afdelingen er i år tilmeldt i JBU med 2 hold, to 11-mands (U17 Vest og U17M), - foruden førsteholdet, som er et elitehold, der spiller i U17 DM.

Hvis vi har for mange spillere efter tilmelder vi et hold mere.

Der spilles med i Dana Cup fra den 25. til den 30. juli.. Holdene til Dana Cup bliver lavet i uge 29  Vi laver et førstehold ud fra devisen de spillere som vi mener er bedst pt. De andre hold, er sat efter socialt at fungere bedst muligt2.

Husk at tilmelde dig på Fortuna Hjørrings eller Dana Cups hjemmeside som hjælper og spiller. Det samme skal dine forældre huske.

Overordnet Målsætning for Juniorafdelingen:

Motto: Vi kan altid blive bedre, ved at være åbne og ærlige overfor hinanden

I en klub som Fortuna er der både mål omkring det elitære og det breddemæssige.

Det skal være sjovt at være Fortuna-spiller!

Vi vil fra trænersiden gøre en stor indsats for både at fastholde interessen, og at udvikle den enkelte spiller ud fra det niveau, du befinder dig på samt skabe en forståelse for det at bidrage til holdet.

Ønsker du bare at spille for hyggen eller motionens skyld, er du også meget velkommen.

 

Aktiviteter for afdelingen:

Turneringer:

Deltagelse i Dana Cup i uge 30.

Afdelingens opgaver:

For at kunne arrangere træningslejr, sommerture mm. til meget billige priser er det nødvendigt, at spillere, trænere og forældre hjælper til i klubben og under Dana Cup i uge 30.

Spillere:

Hjælpe til under Dana Cup, primært i køkkenet samt køre guide.

Forældre: 

Under Dana Cup, arbejdsopgaver i Hyttebyen, førbespisning m.m..

 

Flere nyheder