Fortuna tog nyt skridt mod pokalen

23. nov 2019

Red Snerle 37J1232
Det var et VSK-hold med mod på tilværelsen, der lagde ud på Nord Energi Arena lørdag middag. Århusianerne var kommet til Hjørring for at levere, og det var lige før hjemmeholdet fik et chok. VSK var et par gange i kampens begyndelse tæt på at bringe Fortuna på glatis og score. Men Fortuna red stormen af, og da der blev føjtet af, havde holdet taget endnu et skridt mod pokalen. Hjemmesejren blev 3-1.
Efter VSKs aggressive start fik Fortuna gradvist mere styr på spillet og små 14 minutter inde i kampen havde Fortuna sin første chance, som holdets topscorer, Caroline Møller, omsatte i et drømmemål.RED Caroline sforste 37J1153
Foran 1-0 kom der endnu mere ro over Fortunas spil, og der skulle da også kun gå 8 minutter inden Emma Snerle bragte sit hold på 2-0.
Havde man forestillet sig, at Fortuna nu kunne spadsere igennem til sejr, tog man lettere fejl. VSK ville det lidt anderledes. Århusianerne kom ud til 2. halvleg med mod på tilværelsen og kun 2 minutter inde i halvlegen reducerede Jannie Thomsen til 2-1.
RED Snerles forste 37J1183Og så var det Fortuna, der ikke ville give slip. To minutter senere var Emma Snerle igen på pletten og sendte bolden i mål til slutresultatet 3-1.
Hermed rundede Fortuna 2019 af på fornemste vis. Holdet havde allerede sluttet ligaen på førstepladsen, og nu var semifinalepladsen i Sydbank Kvindepokalen på plads. Fortuna forsvarer i øvrigt indeværende års pokaltitel. Semifinalen spilles til foråret. De tre øvrige hold i semifinalen er FC Thy Thisted, Kolding Q og Farum BK.
Lørdagens pokalkamp, der blev afviklet med yderst fair og inspirerende spil fra begge sider blev dømt af Nikolaj Boddum Persen, der havde Lass Læbel Graagaard og Morten Sevelsted Nielsen på linjerne.

No ACF gallery field data found
Flere nyheder