Fortuna suveræn vinder af Westen Cup

17. feb 2020

RED IMG 6156
Det er en flok glade piger, trænere og ledere, der nu kan tage den store pokal med hjem fra Westen Cup - turneringen ved Fort Lauderdale i Florida. Det amerikanske eventyr mundede ud i en virkelig happy ending, da U18-pigerne fra Hjørring rundede turneringen af med en kæmpesejr på 8-0 over Florida Gulf Coast Dutch Lions 2001.
Efter de indledende kampe var Fortuna favorit, da kampen søndag aften blev fløjtet op, men ingen havde regnet med, at det skulle blive til en så overbevisende sejr. Men de veltrænede piger fra Hjørring var ikke til at komme i nærheden af.
Op til finalen havde Fortuna de to tidligere dage været i indledende kampe, som også gav sejr.
Først gik det ud over SK Sunblazer 01, der blev besejret 4-1, herefter Indialantic 2002 Force Girls stå på mål for et 7-1-nederlag, og der blev rundet af mod arrangørklubben Westen FC, som nøjedes med et 0-3-nederlag.

Samlet kom Fortuna gennem turneringen med 12 points og en score på 22-2.

Fortuna har to hold med i Florida. Det andet hold har i sine to første kampe lidt nederlag. Der er en kamp tilbage. Den spilles mandag aften dansk tid.
Når turneringen er gennemført far pigerne bl.a. en træningskamp at se frem til, og så skal der småoplevelser i det amerikanske på programmet, inden tur gå hjem til det kølige blæsende nord.
U18 træner VID3389Turen, der er en uges tid gammel indledtes med krydstogt over Mexicanske Golf fra Miami til Cancun i Mexico. Om bord på krydstogtsskibet var forholdene så gode, at trænerne kunne holde spillerne varme, og det viste sig jo, at René Sørensen formåede det i et omfang, så førsteholdet vender hjem som suveræne vinder af Weston Cup.

No ACF gallery field data found
Flere nyheder